Aktuelle nyheder - Byggeri

Byggeriets Diversitetsdag udskudt til 2022Fra venstre ses de ledere, der støtter op om flere kvinder i byggebranchen: Torben Enggaard, Ambercon, Jesper Arkil, Arkil Holding, Britta K. Stenholt, Stark, og Michael S. Larsen, CG Jensen.

Byggeriets Diversitetsdag udskudt til 2022

Byggeriets Diversitetsdag bliver udskudt til foråret 2022. Men indsatsen for at tiltrække flere kvinder til byggebranchen fortsætter med uformindsket styrke. Ny dato for konferencen er onsdag d. 4. maj 2022

Del artiklen på

Virksomhederne bag konferencen Byggeriets Diversitetsdag har som konsekvens af den fortsat usikre genåbning valgt at udskyde konferencen til foråret 2022. Baggrunden er et stort ønske om at kunne samles mange mennesker fysisk.

- Vi har arbejdet med mange forskellige scenarier, men vi tvivler alvorligt på, at det i 2021 vil kunne lade sig gøre at samle flere hundrede mennesker indendørs. Med det stærke program og den debat, vi ønsker at skabe både med og mellem deltagerne, fortjener konferencen, at man kan mødes fysisk. Derfor har vi valgt at udskyde dagen til maj 2022, hvor vi forventer at kunne samles frit, siger Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark, der sammen med Ambercon, CG Jensen og Arkil står bag Byggeriets Diversitetsdag.

Indsats kan ikke vente
Selv om konferencen nu er udskudt et år, fortsætter virksomhederne indsatsen for at tiltrække flere kvinder til byggebranchen med uformindsket styrke. Et væsentligt element i denne indsats er indsamling og deling af erfaringer på tværs af branchen.

- Vi har et stort efterslæb i byggebranchen, når det gælder diversitet – og andelen af kvinder i branchen i særdeleshed. Det rammer os selv, når vi går glip af så stor en del af talentmassen, og det kan vi ikke vente med at gøre noget ved. Byggeriets Diversitetsdag handler om at skabe inspiration til handling gennem viden og praktiske erfaringer, og derfor vil vi i det kommende år frem til dagen i 2022 indsamle og dele viden og erfaringer på Byggeriets Diversitetsdags hjemmeside, så vi ad den vej kan være med til at fremme dagsordenen, siger Michael S. Larsen, adm. direktør i CG Jensen

Hæderspris overrækkes i år
Overrækkelsen af Arkils Hæderspris, der uddeles til personer eller organisationer, som har gjort en særlig indsats for at tiltrække kvinder til byggebranchen, udskydes dog ikke til 2022. Prisen, der reelt består af to priser, skulle have været uddelt allerede i efteråret 2020, hvor Byggeriets Diversitetsdag oprindeligt var planlagt.

- Priskomitéen udpegede i efteråret 2020 to meget værdige vindere af Arkils Hæderspris, og det er på høje tid, at de får overrakt prisen. Derfor vil vi i løbet af den kommende måned arrangere en anderledes prisoverrækkelse og offentliggøre de to vindere, der begge fortjener stor opmærksomhed for deres indsats, siger Jesper Arkil, adm. direktør i Arkil Holding, der både står bag Arkils Hæderspris.

Om Byggeriets Diversitetsdag
Byggeriets Diversitetsdag skulle oprindeligt have været afholdt 17. september 2020, men blev udskudt kort tid før på grund af nye restriktioner i forbindelse med efterårets øgede smittetryk.

Målet med Byggeriets Diversitetsdag er at sætte spotlys på behovet for diversitet i branchen, og at konferencen over de kommende år udvikler sig og tiltrækker størstedelen af virksomhederne i branchen – både som deltagere og medarrangører.

Se mere på www.byg-dag.dk - allerede nu er der åbent for tilmelding.

-los


Læs mere om Byggeri

3/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.