Aktuelle nyheder - Byggeri

Byggerobotfirma frifindes i Byretten for merbetaling for millionerDen tidligere kapitalejer, der har anlagt sagen, har endnu mulighed for at anke dommen til Landsretten, så sidste kapitel er ikke nødvendigvis skrevet endnu.

Byggerobotfirma frifindes i Byretten for merbetaling for millioner

Ledelsen i Odico kan ånde lettet op, efter at retten i Odense har givet firmaet medhold i, at en tidligere kapitalejer ikke har krav på cirka 24 millioner kroner i merbetaling for salg af anparter i firmaet

Del artiklen på

I december 2020 modtog Odico samt byggerobotfirmaets forhenværende direktør, Anders Bundsgaard, og den forhenværende bestyrelsesformand, Lars Baun, en stævning fra en tidligere kapitalejer. Kravet lød på en merbetaling for salg af anparter i det daværende Odico ApS tilbage i december 2017 på knap 24 millioner kroner

Odico har fra begyndelsen afvist kravet som grundløst. Odicos opfattelse har været, at overdragelsesaftalen efter sin ordlyd såvel som sit formål gav mulighed for en maksimal købesum på  2,2 millioner fordelt i to rater, hvilket beløb Odico har erlagt i fuld overensstemmelse med aftalen.

I efteråret 2022 har sagen været ført ved retten i Odense, som nu har afsagt dom. Dommen giver Odico, Anders Bundsgaard og Lars Baun fuldt medhold.

- Der er hverken påvist et aftaleretligt eller erstatningsretligt grundlag for at tage sagsøgerens påstande helt eller delvis til følge. Med denne begrundelse frifindes Odico A/S, Lars Baun og Anders Bundsgaard, lyder byrettens afgørelse.

Modparten er blevet pålagt at betale sagens omkostninger.

- Som vi forventede, har retten i dag afsagt en dom, der giver Odico medhold i, at det nye krav fra den tidligere kapitalejer er grundløst. Inden vi kan sætte endeligt punktum i denne sag, må vi nu naturligvis afvente om sagsøgeren anker dommen til Landsretten, siger administrerende direktør Henrik Jacobsen.

-dc

Læs mere om Byggeri

23/11 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.