Byggeskandale kan give statskassen ekstra indtægter
Ved fastsættelsen af huslejen for universiteterne er der et afkastkrav på 5,5 procent. Det kan koste Københavns Universitet dyrt i øget husleje til staten, når den endelige regning for Niels Bohr Bygningen gøres op
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I et svar til Folketingets Finansudvalg oplyser transportminister Benny Engelbrecht at en fordyrelse af et byggeprojekt, som eksempelvis Niels Bohn Bygningen, omsættes som udgangspunkt til en huslejestigning for universitetet.
Niels Bohr Bygningen er opført under den dialogbaserede model, hvilket indebærer, at universitetet er forpligtet til at betale husleje efter de faktiske byggeomkostninger.
Finansudvalget har blandt andet ønsket at vide, om overskridelsen af byggebudgettet for Niels Bohr-byggeriet vil give en øget indtjening til statskassen i årerne fremover.
Tab over én milliard
Ministeren peger på, at der har været tale om ’et usædvanligt og problematisk forløb’ med den spanske VVS- og ventilationsentreprenør Inabensa, og det har samtidig medført et foreløbigt tab på over én milliard kroner for staten:
- Disse omkostninger er finansieret over ejendomsvirksomhedens drift, og Københavns Universitet skal dermed ikke betale husleje deraf. Tabets størrelse kan først opgøres endeligt, når der foreligger en afgørelse af voldgiftsretten i Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlægs regi om Bygningsstyrelsens krav om erstatning for mangelfuldt arbejde fra Inabensas side, oplyser ministeren.
Intern statslig voldgift
Ud over tvisten med Inabensa er der også en række andre tvister med entreprenører, som kan påvirke den endelige udgift på Niels Bohr Bygningen:
- Ligeledes har Københavns Universitet anlagt en intern statslig voldgift mod Bygningsstyrelsen om, hvilke udgifter der skal medregnes i fastsættelsen af huslejen. En endelig opgørelse over omkostninger og indtægter i forbindelse med byggeriet kan derfor først foretages, når de verserende voldgiftssager er afgjort, påpeger Benny Engelbrecht.
Øger omkostningsbevidstheden
Han oplyser i øvrigt, at ideen med huslejeordningen er at bidrage til at øge bevidstheden om omkostninger ved lokaleforbruget:
- Ved fastsættelsen af huslejen for universiteterne indgår der i dag et afkastkrav på 5,5 procent, som, Bygningsstyrelsen vurderer, er markedskonformt i forhold til det afkastkrav, private udlejere har ved erhvervslejemål. Kravet blev per 1. januar 2020 reduceret fra syv procent til 5,5 procent for at sikre et mere markedskonformt niveau. Af kastkravet dækker endvidere statens langsigtede finansieringsomkostninger samt Bygningsstyrelsens udgifter til strukturelt vedlige hold og funktionel fornyelse, oplyser ministeren.
