Byggestop vil koste samfundet over 40 mia. kr.
DI Byggeri vurderer, at et byggestop vil reducere dansk BVT(Bruttoværditilvækst) med 42 mia. kr. i 2030 - og klimaet vinder ikke på sigt
Kim Sejr, journalist
Der er grøde i byggebranchen, når det gælder bæredygtighed og bestræbelser for at reducere udslip af CO2 til gavn for klimaet. En egentlig byggestopbevægelse(ByggestopBevægelsen) er for få dage siden blevet etableret med de formål at reducere nybyggeri. Og der er stadig flere stemmer blandt forskere, arkitekter og rådgivere der følger denne tankegang.
Skal man tage fortalerne for et byggestop på ordet bliver der dog en pris at betale. En meget høj pris, viser en analyse, foretaget af DI Byggeri.
Ifølge analysen vil et byggestop koste samfundet mere end 40 mia. kr. i 2030 – og klimaet vinder ikke på sigt.
Et byggestop vurderes således at reducere dansk BVT(Bruttoværditilvækst) med 42 mia. kr. i 2030. Derudover vil det forårsage 16.000 færre i beskæftigelse i 2027, hvor effekten er størst. Efter byggestoppet vil bygningerne alligevel blive bygget, så klimaeffekten forsvinder på langt sigt.
Et byggestop vil ikke redde klimaet
I den aktuelle klimadebat er fokus rettet mod at identificere løsninger, der kan hjælpe Danmark med at opfylde sine ambitiøse klimamål. Det er essentielt at foretage en helhedsorienteret vurdering for at finde de mest effektive løsninger til implementering.
-Indførelsen af et byggestop, hvor nybyggeri forbydes i en årrække med henblik på at prioritere genanvendelse af eksisterende bygninger fremstår som et fornuftigt klimatiltag, men vil på langt sigt ikke have nogen klimaeffekt, lyder det konkluderende i analysen.
På kort sigt vil byggestoppet helt givet medføre færre CO2-udledninger, da byggeriet naturligvis vil reducere sine emissioner, da renovering af eksisterende bygninger udleder mindre. Samtidig kunne man forestille sig, at der vil være aktivitet, som bliver droppet.
Imidlertid tager tiltaget ikke højde for den demografiske udvikling og den stigende velstand, som genererer en øget efterspørgsel efter boliger. Derfor vil et byggeforbud i meget høj grad kun udskyde behovet for nybyggeri og den tilhørende CO2-udledning. Man må derfor formode, at byggeriet indhenter efterslæbet, når byggestoppet ophører, fremgår det af analysen.
I mellemtiden vil byggefagets beskæftigelse og dets underleverandører opleve markante fald i aktiviteten samtidigt med, at værdiskabelsen i Danmark (BVT) vil falde markant.
Samlet set vil et byggeforbud resultere i en periode med lavere beskæftigelse, lavere økonomisk vækst og lavere CO2-udledning, men på længere sigt vil CO2-udledningen være den samme. Tiltaget vil således skabe et midlertidigt økonomisk tilbageslag uden at løse det langsigtede problem.
Disse konklusioner er baseret på beregninger foretaget med den makroøkonomiske model MAKRO, der blandt andet anvendes til konsekvensberegninger af Finansministeriet.
Byggestoppet forudsættes at halvere investeringerne
Det foreslåede byggestop indebærer, at nybyggeri skal forbydes i en periode (der regnes her med en periode på fem år). Hensigten med byggestoppet er imidlertid, at renovering af eksisterende bygninger skal øges.
Derfor forudsættes det i beregningen, at investeringerne i byggeri kun falder med 50 pct., da halvdelen af faldet i nybyggeri modgås af en stigning i renoveringer.
-Det er vigtigt at påpege, at der er betydelig usikkerhed forbundet med disse antagelser, blandt andet kan aktiviteten skifte yderligere til renovering eller evt. anlægsinvesteringer. Effekten af byggestoppet vil desuden afhænge af varigheden af stoppet. Jo længere byggestoppet varer, desto større vil efterslæbet blive, fremhæves det.
På baggrund af disse forudsætninger antages det, at investeringer i boligkapital vil falde fra lidt over 80 mia. kr. årligt til lige over 40 mia. kr. årligt i årene 2026-2030.
Har du kommentarer eller input i forhold til byggestop, så skriv til: kis@odsgard.dk
