left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Byggevarekoncern ønsker mindst 25 % kvinder i toppen inden 2025Xella Group står bag byggesystemerne Ytong, Multipor, Silka og Hebel.

Byggevarekoncern ønsker mindst 25 % kvinder i toppen inden 2025

Øget fokus på de personlige og professionelle udviklingsmuligheder i Xella Group er blandt de redskaber, der fremover skal tiltrække og fastholde flere kvindelige talenter

Del artiklen på

Byggeriet er traditionelt en mandsdomineret verden, og tal fra Danmarks Statistik viser f.eks., at andelen af kvindelige ledere i den danske bygge- og anlægsbranche i 2017 var på bare 6,8 %*). Dermed er der et betydeligt potentiale for øget ligestilling, og det vil Xella Group, der står bag byggesystemerne Ytong, Multipor, Silka og Hebel, nu være med til at indfri.

Helt konkret har koncernen, der beskæftiger over 7000 ansatte på verdensplan, sat sig som mål, at mindst 25 % af de ledende stillinger skal være besat af kvinder inden 2025. Allerede i dag udgør andelen af kvindelige ledere i Xella Group 18 %, og isoleret set i Danmark, er der lige nu 35 % kvindelige ansatte, heraf en leder.

Men selv om det ifølge CEO i Xella Scandinavia Fredrik Johansson er pænt ift. resten af branchen, er der stadig et stykke vej til målet:

- Byggeriet har typisk været et mandefag, og det er vi nødt til at ændre på, hvis vi fortsat vil kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Hele branchen står med et kæmpe behov for digital transformation og grøn udvikling, og her er der behov for alle talenter. Det er derfor vigtigt at øge mangfoldigheden og få sat skub i ligestillingen.

Miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer
Målet om flere kvinder på ledelsesniveau er forankret i Xella Groups bæredygtighedsstrategi, der med afsæt i FN’s verdensmål sætter fokus på såvel de miljømæssige og sociale som forretningsmæssige aspekter.

Koncernen har i samarbejde med stakeholders og rådgivningsvirksomheden Sustainalytics formuleret en drejebog med konkrete mål og initiativer på en række områder, der omfatter alt fra CO2-reduktioner og øget genanvendelse til minimering af arbejdsulykker. F.eks. har Xella også mål om 30 % CO2-reduktion inden 2030 ift. 2019.

Arbejdet har indtil videre resulteret i, at koncernen sidste år blev udnævnt af Sustainalytics til industry leader, når det gælder performance ift. FN’s verdensmål.

- Bæredygtighed er blevet vores grundlæggende strategiske fokus, og det omfatter både de miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer. Vi hviler ikke på laurbærrene, men fortsætter med at styrke vores performance ift. verdensmålene, samtidig med at vi investerer i digital transformation, produktinnovation og udvikling i tæt dialog med vores kunder. Det hele går hånd i hånd, uddyber Fredrik Johansson.

En arbejdsplads i verdensklasse
Blandt de sociale mål, som Xella Group har sat sig, er at øge opkvalificeringen af medarbejdere med 10 % inden 2025 ift. 2019. Det hænger nemlig også sammen med målet om at øge andelen af kvindelige ledere, understreger Fredrik Johansson:

- Vi vil styrke vores fokus på de personlige og professionelle udviklingsmuligheder i koncernen, både for at fastholde de dygtige medarbejdere, vi allerede har i dag, og for at kunne tiltrække nye talenter fremover. Der er ingen tvivl om, at der bliver rift om arbejdskraften, og her er det vores helt klare ambition at kunne tilbyde en arbejdsplads i verdensklasse, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og udleve sine ambitioner, siger han.

*) Rapporten ’Kvinder i ledelse’ udarbejdet af Danmarks Statistik:

-kj

Læs mere om Byggeri

11/6 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.