Bygningsingeniør Morten Kronholm Mathiasen: Jeg har aldrig set en karm af marmor

Vi er for sjuskede med vores fagsprog, og det kan skabe problemer på byggepladsen, siger Morten Kronholm Mathiasen. Nu har han skrevet en byggefaglig ordbog, som skal få has på de værste sprogfejl i byggebranchen

Af Marie Larsen

Der findes et afsnit af huset på Christianshavn, hvor Karla Hansen, spillet af Kirsten Walther, ser på typehuse og forsøger at rådføre sig med en meget bygningssagkyndig og tydeligt træt arkitekt:

- De mener vinduespladerne, korrekser den hvidkitlede arkitekt Fru Danmark, da hun spørger, om ’vindueskarmene’ fås i marmor.

At lægfolk ikke kan de rette fagudtryk, må være helt i orden. Men når fagfolk ikke taler og skriver fagsproget flydende, er det et problem, siger Bygningsingeniør Morten Kronholm Mathiasen:

- Jeg synes, at fagfolk skal bruge de rigtige fagord, for ord betyder jo noget. Og hvis man bruger de forkerte fagord, kan man reelt ende med en fejl i byggeriet. Jeg har set sager med fejl, mangler og misforståelser på grund af et sjusket fagsprog. Sjusk i bedste fald. Manglende konkret viden i værste fald.

Morten er udover bygningsingeniør også uddannet tømrer og driver sin egen rådgivningsvirksomhed. Han er syn og skønsmand ved voldgiftsager, Byggeriets Ankenævn og beskikket sagkyndig for danske domstole og beskikket faglig dommer ved blandt andet Voldgiftsnævnet og Østre Lansret.

Et kærligt spark
Fordi flere fagfolk ikke helt har styr på fagtermerne, har Morten Kronholm Mathiasen, med lige dele humor, omsorg og alvor, skrevet et syv sider langt dokument, som en gang for alle skal få has på de værste sprogfejl i byggebranchen. Dokumentet har han delt med kollegerne på LinkedIn og på mkmbyg.dk/ordbog sammen med en invitation til at byde ind med ord, der trænger til en opklaring:

- Hvis jeg kan rette lidt ind og få enkelte fagfolk til at se, at de måske har skrevet forkert de sidste mange år, så er det fint. Men for mig handler det ikke om at rette stavefejl og være efter folk, der ikke kan stave. Man kan sagtens være en fremragende håndværker uden at være så god til at skrive og stave. Men der er forskel på fagord, og der er pokkers til forskel på en fugtspærre og en dampspærre, og mellem en tyndpudset facade og en filtset facade.

Sjældne karme af marmor og alt for små paneler
Når Karla Hansen fra huset på Christianshavn forsøger at bestille vindueskarme af marmor, rammer hun et af de mest misforståede fagudtryk:

- Det hedder ikke vindueskarmen, der hvor man stiller potteplanten. Vindueskarmene er den ydre del af vinduet, eller døren med dørkarme for den sags skyld. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har set en karm af marmor. Karmen udgør det kraftigere træ hele vejen omkring, og der findes både sidekarme, overkarmen og bundkarmen. Og den del af vinduet, der kan åbne, er så rammen, vinduesrammen eller dørbladet, som det hedder på en dør. Og det hele udgør så vinduet eller døren. Hvis det er træet eller fladerne, der slutter sig til karmen, er det lysninger. Og er det udvendigt, hedder det false, siger Morten Kronholm Mathiasen.

- Til at lukke vinduet kan der være hasper, som mange kalder dem, men det hedder nu også anverfere, og de går ned til en haspekrog eller en stjerthage. På moderne vinduer kalder man dem dog bare for greb. Det er ikke forkert at bruge ordet dørhåndtag, men greb eller dørgreb er lige så fint. Og omkring dørene sidder der ikke dørpaneler, men indfatninger. Gerichter er ikke forkert, blot en smule ’altmodisch’. Og hverken indfatninger eller gerichter går ned til fodpanelerne, men til fodlister. De skal altså være lidt højere end syv centimeter, før man kan kalde dem for et panel. Et panel er typisk fra 70 centimeter højt, så med mindre man taler om minipaneler i 1:10, så er det altså fodlister, siger Morten Kronholm Mathiasen.

A fugae is not just a fugae
På de fleste danske byggepladser er fuger helt åbenlyse hverdagsalmindeligheder på niveau med kaffe og rugbrødsmadder i skurvognen. Derfor kender de fleste udenlandske håndværkere også ordet ´fugae ´. Men hvor stor er risikoen, hvis man bruger det ord for afslappet?

- Fuger! Ordet fuger bruges alt for bredt i Danmark! Her kan vi lære noget af det engelske sprog, hvor der er langt flere ord, som dækker over de mange former for fuger. En klassisk tættende, elastisk gummifuge kalder man for ’sealant’, hvilket er et meget mere passende ord, da det netop skal tætne. Og denne kan så endda bruges ude og inde. Ordet for mørtelfuger i murværk er ’mortar’. Og ordet for flisefuger er ’grout’. Ikke ’Groot’ som den lille træmand fra filmen Guardians of the Galaxy. De vandrette mørtelfuger kalder man for liggefuger eller lejefuger. Studsfuger er de små lodrette mørtelfuger mellem murstenene og kendes også meget som 'udkradsede' studsfuger, som man ventilerer murværket med, siger Morten Kronholm Mathiasen.

Det hedder ikke et rulleskifte
Du havde tænkt dig, at de skrå flader, der er placeret under den nederste karm på vinduer med det formål at lede regnvand væk fra facaden og dermed forhindre, at der trænger fugt ind, skulle være af skifer. Flot løsning. Men da du ankommer til byggepladsen, står der en parkagtig bænk af skifer under hvert vindue i sydfacaden. Og sålbænkene er ikke til at få øje på:

- Den fine banket under vinduerne kalder vi for en sålbænk. Med bolle-å. Og ikke en ’solbænk’, selvom den bliver meget varm i solen. Og det er så reelt underordnet, om den er lavet af et rulskifte med mursten, skiferplader eller lignende. Og ja, jeg sagde rulskifte, og ikke et ’rullllleskifte’. For det hedder altså et rulskifte. Overliggere ligger over døre og vinduer, måske endda som en tegloverligger. Mursten på højkant her er ikke et rulskifte, men et murstik, siger Morten Kronholm Mathiasen.