left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Bygningskulturen får endnu et løftFoto: Ulrik Pedersen.

Bygningskulturen får endnu et løft

Den første bevilling til restaurering af fredede huse i Højer fik hurtigt ben at gå på. Nu giver Realdania yderligere seks millioner kroner til styrkelse af byens særegne kulturmiljø

Del artiklen på

Der er gode nyheder til bygningsejere i Højer, som ønsker at søge om støtte til sikring af arkitektonisk værdifulde ældre bygninger, der ligger inden for Højers bymidte. Den filantropiske forening Realdania har givet tilsagn om en ekstra bevilling på seks millioner kroner til Højer Byfond. Det bliver derfor muligt at søge om midler igen i år, hvor ansøgningsfristerne foreløbigt bliver d. 15. februar og d. 15. maj.    

Der har været rift om pengene i Højer Byfond. Siden fondens begyndelse i 2017 er der kommet over 100 ansøgninger, og i sommeren 2020, stod det klart for bestyrelsen bag fonden, at hvis man fulgte indstillingerne i de indkomne ansøgninger, ville der reelt ikke være flere midler at dele ud af. De besluttede derfor at holde en bevillingspause for at gøre status og følge op på allerede modtagne ansøgninger. Med den nye bevilling kan der igen trykkes på startknappen:

- Her er der virkelig tale om et tiltag, der har givet øjeblikkelige synlige resultater, siger en glad formand for Tøndermarsk Initiativet og borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen:

- Det er en fornøjelse at følge byggeaktiviteten i Højer, og hver gang man kommer forbi, er nye projekter skudt i gang - det giver virkelig et løft til byen og hele området, tilføjer han.

Folkelig interesse for bygningskultur
Det høje antal ansøgninger vidner om, at Højer Byfond er slået igennem i borgernes bevidsthed. Byfondens sekretariat oplevede hen over sommeren en fortsat stor interesse fra potentielle ansøgere. Både fra bygningsejere, der ikke tidligere har været i kontakt med byfonden, men også fra potentielle købere til ejendomme, der er til salg i byen.

Der var samtidig flere gengangere, som havde en fornyet interesse for at igangsætte yderligere projekter på deres ejendomme. Det er bl.a. et ønske om at udnytte byfondens momentum, der nu bærer frugt, og den ekstra bevilling fra Realdania åbner for nye ansøgere og byggeprojekter:

- Det er glædeligt, at så mange har søgt og har fået midler til byggeprojekter her i Højer, siger Eske Møller, der er projektleder og arkitekt i Realdania og formand for Højer Byfond.

Han fortsætter:

- Det er ikke en selvfølge, men boligejerne har med stor velvilje taget imod indsatsen, og borgere i byen har hurtigt set værdien i det fælles arbejde. Jeg håber derfor, at byfonden kan være med til fortsat at skabe folkelig interesse for bygningskulturens værdier i hele Tøndermarsk-området.

Bestyrelsen i Højer Byfond håber, at man med den nye bevilling får sat gang i endnu flere byggeprojekter i Højer og særligt Storegade er i fokus. Gaden spiller en central rolle i byomdannelsen og er byens bindeled mellem byrummene ved Torvet, Storegade og Møllepladsen. Samtidig er gaden en del af Marskstien - den 54 km lange vandrerute, som går gennem hele Tøndermarsken.   

Højer Byfond har til formål at skabe samspil mellem bygningsbevaring og de bymæssige forandringer ifm. Tøndermarsk Initiativets investering i et massivt løft af Højer by som porten til Tøndermarsken. Bygningsejere i Højer har løbende kunnet søge om støtte til restaurering gennem fonden. Der er bl.a. ydet støtte til restaurering eller genetablering af facader, vinduer, døre og tag. Støtten er primært rettet mod ejendomme med bevaringsværdi 1-4 ud fra Save-metoden.

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune.

-kj

Læs mere om Byggeri

19/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.