Cirkulære metoder er stadig langt fra almindelig byggepraksisEn femårig indsats skal skabe tættere bånd mellem forskere og praktikere i byggebranchen. Foto: Steffen Stamp.

Cirkulære metoder er stadig langt fra almindelig byggepraksis

Realdania vil med en ny flerårig indsats udvikle nye værktøjer, styrke dokumentation og ændre værdiforståelsen af byggematerialer. Eksempelbyggerier skal demonstrere, hvordan cirkulære løsninger kan implementeres i forskellige typer af byggerier

En ny flerårig indsats fra Realdania med en samlet bevilling på 30 mio. kr. skal nu - i samarbejde med en lang række aktører i byggeriet - bidrage til at accelerere omstillingen til cirkulært byggeri og gøre det lettere og mere attraktivt for byggebranchen at anvende cirkulære metoder i praksis.

- Selv om meget er sket i de senere år, er der fortsat et pænt stykke vej, før cirkulære metoder er en integreret del af hverdagspraksis i byggeriet.

- Omstillingen kræver, at byggeriets aktører udfordrer vaner og forholder sig til, hvordan en forandring i adfærd kan skabe værdi - både for klimaet, miljøet og for de professionelle i branchen.

- Og det kræver en indsats på tværs af byggeriets aktører og interessenter og i hele byggeriets værdikæde, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.
 
Indsatsen vil bygge videre på erfaringer fra tidligere og nuværende udviklingsprojekter og vil bl.a. fokusere på tre afgørende barrierer for en større udbredelse af cirkulært byggeri:
 
Tilgængelighed af materialer:
En væsentlig udfordring er at skabe sig overblik over, hvor der findes genbrugsmaterialer, i hvilke mængder og hvordan de anskaffes, bearbejdes og distribueres?

Indsatsen skal derfor videreudvikle og udbrede værktøjer, der kan hjælpe bygherrer, virksomheder og rådgivere med at skabe overblik over alternativer til indkøb af nye materialer. Og afprøve disse redskaber i konkrete eksempelbyggerier.
 
Dokumentation af materialer:
Usikkerhed om kvaliteten og oprindelsen af genbrugsmaterialer er en væsentlig barriere for at øge genanvendelsen i byggeriet. Et vigtigt skridt mod at løse denne udfordring er at styrke dokumentationen af de genbrugte materialers egenskaber.

Det kræver systemer, der sikrer sporbarhed og dokumentation af materialernes kvalitet og oprindelse. Indsatsen vil derfor fokusere på at teste og udbrede eksisterende instrumenter og initiativer, der gør det muligt at dokumentere og validere genbrugsmaterialer.
 
En ny værdiforståelse af materialer og byggeskik:
En overgang til cirkulært byggeri vil ikke kun ændre, hvordan bygninger opføres, men også hvordan de designes og planlægges.

Det vil betyde en ny forståelse af materialernes værdi, hvor bygninger og rum ikke kun designes med afsæt ud fra i nye materialer, men også ud fra de materialer, der er tilgængelige til genbrug.

Denne omstilling kræver en ændring i både arkitektur og byggeskik, og derfor vil indsatsen arbejde på at fremme en ny værdiforståelse af materialer.
 
Der er i Danmark gennemført flere enkeltstående eksempelprojekter efter cirkulære principper og nye virksomheder baseret på genbrug af materialer er opstået.

Men kun knap 1 % af byggematerialer bliver genbrugt direkte, hvor f.eks. et vindue bliver brugt som vindue igen. Hermed ligger Danmark under det europæiske gennemsnit.

Viden og erfaringer skal opsamles og formidles bredt i byggeriet, og der mangler værktøjer til at gøre cirkulært byggeri let at gentage. Og så kræver omstillingen, at alle byder ind og påtager sig nye roller, lyder det fra Nina Kovsted Helk:

- Hele værdikæden skal i en mere bæredygtig og cirkulær retning - fra dem, der producerer materialerne, til dem, der indkøber, tegner, planlægger og bygger. Og det kræver, at nogle aktører i værdikæden påtager sig nye roller eller samarbejder på nye måder.

- Hvor f.eks. nedrivningsvirksomheden bliver 'producent' og leverandør af materialer, og komponenter bevares til genbrug. Det er nødvendigt at branchens aktører arbejder sammen og tænker på tværs.

- Derfor er det vores mål at opsamle best practice og udvikle konkrete værktøjer, metoder og cases, der kan bidrage til at udbrede et mere cirkulært byggeri, siger Nina Kovsted Helk.
 
Som en del af indsatsen er det forventningen, at der skal gennemføres eksempelprojekter, der skal demonstrere, hvordan man praktisk kan arbejde med de tre barrierer: tilgængelighed, dokumentation og ny værdiforståelse.

Projekterne skal vise, hvordan barrierer kan overvindes, og hvordan cirkulære løsninger kan implementeres i byggeriet. Eksemplerne vil omfatte alt fra afprøvning af skalerbare materialestrømme til etablering af digitale platforme og nye samarbejdsmodeller i værdikæden.

-dc

20/12 2024
  • Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    byggeri ›Science Based Targets initiative (SBTi) har valideret Kemp & Lauritzens kortsigtede klimamål. Det bekræfter, at virksomhedens mål for at reducere klimaaftrykket er i tråd med den nyeste klimavidenskab og ambitionerne i Parisaftalen
  • Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    byggeri ›Adelgade i Skanderborg, der før skabte stor usikkerhed for både cyklister og fodgængere, er blevet fornyet og mere brugervenlig for bløde trafikanter
  • Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    politik ›De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner
  • Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    byggeri ›En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag
  • Det helt rigtige sted at være

    Det helt rigtige sted at være

    byggeri ›Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    byggeri ›Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning