Damage control på boligmarkedet
Efter at boligpriserne ramte toppen i midten af 2022, er de nu næsten tilbage på niveau som i slutningen af 2020
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det seneste halve års boligprisfald har næsten udlignet halvandet års prisstigninger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik.
Samtidig viser en ny Epinion-undersøgelse, at flere end hver anden boligejer tror på uændrede priser de næste 12 måneder. I 4. kvartal 2022 blev parcel- og rækkehuse i gennemsnit solgt til en pris på 15.491 kroner pr. kvadratmeter, mens ejerlejligheder i gennemsnit blev solgt til 31.108 kroner pr. kvadratmeter.
Det er henholdsvis 6,3 procent. og 7,2 procent lavere end i samme periode i 2021.
Hårdest for ejerlejligheder
Fra priserne var på sit højeste i 2022, er der på et halvt år sket et prisfald på 8,3 procent og 10,8 procent for henholdsvis huse og lejligheder.
Et typisk hus på 140 kvadratmeter sælges nu i gennemsnit til en pris på godt 2,2 millioner kroner. Det er næsten 200.000 kroner lavere end toppen i 2. kvartal 2022.
Handelsprisen på en typisk ejerlejlighed på 85 kvadratmeter er nu omkring 2,6 millioner kroner. Det er et fald på over 320.000 kroner siden 2. kvartal 2022.
Ser lysere på fremtiden
Spørger man de danske boligejere, tror 55 procent af de adspurgte på uændrede priser de kommende 12 måneder. Det skal ses i sammenhæng med, at det i efteråret var 45 procent af boligejerne, der regnede med en tilsvarende prisudvikling.
Tilsvarende forventer 20 procent i dag et prisfald på mere end 1 procent, mens det for et halvt år siden var 30 procent.
Bunden ikke nået - endnu
Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg, siger i en kommentar den kvartalsvise boligmarkedsstatistik at, med forårets komme har stemningen på boligmarkedet ændret sig til det bedre:
- Ikke dermed sagt, at bunden er nået – for det er den ikke endnu. Men der har tilsyneladende indfundet sig en tilstand af ’damage control’, hvor udfordringerne er mere overskuelige end i efteråret, siger DI´s boligøkonom.
Efteråret var præget af stor usikkerhed, og da var boligprisfaldet kun lige begyndt, boligrenterne bevægede sig kun én vej, opad - og der var noget mere dystre prognoser for inflation, energipriser og arbejdsmarked.
Ikke gået så galt
- Heldigvis er det ikke gået så galt. Energipriserne er faldet, og særligt arbejdsmarkedet viser stor modstandskraft. Og så længe bunden ikke går ud af arbejdsmarkedet, går den heller ikke helt ud af boligmarkedet, siger Bo Sandberg, der på den anden side også konstaterer, at når det gælder prisfald på boligmarkedet ligger Danmark i den høje ende i Europa, næsten kun overgået af Sverige:
- Danmark var så til gengæld også et af de lande, der oplevede de allerkraftigste boligprisstigninger under corona-nedlukningerne. Og objektivt set, er det ikke rimeligt at kalde det en krise på boligmarkedet, fordi toppen af de prisstigninger, som indtraf under en helt usædvanlig gunstig og historisk unik periode på boligmarkedet, nu er barberet væk, og priserne er tilbage på 2020-niveau, siger Bo Sandberg.
Malurt i bægeret
- Dermed ikke sagt, at en hel del boligkøbere ikke er kommet i klemme og fortsat kan komme det, hvis man er kommet ind på markedet på et uheldigt tidspunkt - eller måske er ved at brænde inde med et sommerhus. Men hvis man skal skære ind til benet, så er den væsentligste malurt i bægeret på boligmarkedet her og nu, den store usikkerhed, der opstår ved de forsinkede og skandaliserede ejendomsvurderinger, der gør at langt de fleste boligejere spiller med blind makker omkring kommende prisudvikling og skattebetaling, siger DI's skatte- og boligøkonom.
