Aktuelle nyheder - Byggeri

Danmark er rykket mod østKøbenhavn trækker Danmark mod øst

Danmark er rykket mod øst

For ti år siden boede der næsten 100.000 flere personer i Jylland end på Sjælland, men for første gang er antallet af indbyggere på Sjælland større end i Jylland. Nu er Vejle rykket op som Danmarks 5. største by - foran Esbjerg

Del artiklen på

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

De nyeste tal fra Danmarks Statistik dokumenterer nu, at danskerne rykker mod øst, og det skyldes først og fremmest en stor vækst i befolkningen i København og hovedstadsområdet.

Der er 2.642.180 indbyggere i Jylland, mens antallet af indbyggere på Sjælland er oppe på 2.646.379 personer. Dermed er Sjællands befolkning de seneste ti år vokset med cirka 190.000 personer. Det er mere dobbelt så meget som i Jylland.

Økonomisk konsulent Jacob Hangaard fra Dansk Byggeri peger på, at også Østsjælland og Nordsjælland de seneste ti år har oplevet et stigende indbyggertal, mens væksten i Jylland næsten udelukkende skyldes udviklingen i Østjylland, hvor byer som Randers, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og Horsens har fået flere indbyggere.

Flere vil til byerne
Befolkningen er vokset med mere end 17 procent de seneste ti år i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, mens indbyggertallet i omegnskommunerne på Østsjælland er steget med mellem 4-8 procent.

I Østjylland er befolkningen vokset med knap 9 procent, mens befolkningen i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland er vokset med 0-2 procent siden slutningen af 2009.

- Flere flytter til byerne. Ikke kun landets største byer, men også de lidt mindre hovedbyer rundt om i landet. Her er der bedre muligheder for at studere og arbejde. Det stiller krav til boligbyggeriet, som skal følge med efterspørgslen i og omkring de store byer, siger Jacob Hangaard.

Vild udvikling
I Københavns Kommune er antallet af indbyggere vokset med 106.103 personer i løbet af de seneste ti år. Det er en større befolkningstilvækst end i hele Jylland set over samme periode.

- Det siger noget om, hvor vild befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet egentlig er, og hvis Københavns Kommune skal kunne blive ved med at rumme de mange nye borgere, der også i årene fremover flytter til kommunen, så skal de have sat turbo på boligbyggeriet, siger Jacob Hangaard.

Vejle er nu nummer 5 i Danmark
I øvrigt er indbyggertallet i Vejle de seneste ti år vokset cirka 9.000, og det betyder, at Esbjerg mister titlen som Danmarks femte største by. I Vejle bor der nu 115.614 personer:

- Armlægningen om at være Sydjyllands største by ser dermed ud til at have fundet en vinder. Vejle er en by i vækst, som er vokset med cirka 9.300 indbyggere de seneste ti år. Og kommunen er i fuld gang med at udvikle byen, eksempelvis med den nye bydel ”Ny Rosborg”, hvor der de kommende år bliver bygget boliger til endnu flere nye indbyggere, siger Jacob Hangaard.


Læs mere om Byggeri

8/11 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.