Danmark har lagt sag an mod EU for traktatbrud med mindsteløn
Regeringen har indgivet et ’annullationssøgsmål’ til EU-Domstolen for at få underkendt direktivet om mindstelønninger
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har orienteret Folketinget om, at regeringen har indgivet et ’annullationssøgsmål’ til EU-Domstolen for at få underkendt direktivet om mindstelønninger i EU- landene. Direktivet blev vedtaget 4. oktober sidste år og trådte i kraft den 14. november.
Det er første gang, at der vedtages et direktiv, som har til formål at fremme ’passende mindstelønninger’ i EU. Danmark står ret alene i sagen, idet såvel EU-Kommissionen som en lang række medlemslande tillægger direktivet stor politisk betydning.
Vigtige indrømmelser
Den tidligere socialdemokratiske regering og et bredt flertal i Folketinget har med støtte fra arbejdsmarkedets parter både før og under forhandlingerne om mindstelønsdirektivet været stærkt imod det af principielle årsager.
Bekymringen har navnlig handlet om, at direktivet kunne få betydning for den danske arbejdsmarkedsmodel, samt om der overhovedet er hjemmel i EU-traktaterne til vedtagelse af direktivet.
Danmark fik under forhandlingerne af direktivet en række vigtige indrømmelser, men stemte sammen med Sverige nej til direktivet af de nævnte principielle årsager.
Haster at få brevet afsted
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil anlægge et annullationssøgsmål, og da fristen for at anlægge søgsmålet i henhold til EU-traktaten er i dag - den 18. januar 2023 – har det hastet med at få brevet afsted.
Direktivet har til formål at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i Unionen, navnlig mindstelønningerne, med henblik på at bidrage til opadgående social lighed og mindske lønulighed.
Ifølge direktivet berører det IKKE arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster.
Men der er frygt for, at en borger kan gå til EU-Domstolen og ad bagvejen få indført mindsteløn med påstand om ’individuelle rettigheder’.
Begrænsede konsekvenser i Danmark
Beskæftigelsesministeriet har tidligere peget på, at direktivet vurderes at have ’begrænsede konsekvenser i Danmark’, idet Danmark lever op til direktivet:
- Det er imidlertid et principielt spørgsmål for regeringen, at EU ikke blander sig i spørgsmålet om lønfastsættelse. Regeringen finder også, at selv om Danmark vurderes at leve op til direktivet om fremme af kollektive overenskomster, så kan det ikke med sikkerhed udelukkes, at bestemmelsen på sigt kan blive tolket på en måde, som kan få betydning for dansk lovgivning eller kollektive overenskomster i Danmark. Derudover har der været rejst tvivl om, hvorvidt der er hjemmel til, at EU vedtager en sådan regulering omkring mindsteløn i henhold til EU-traktaten, noterer Ane Halsboe-Jørgensen.
