Danmark har mistet topplacering i skattetryk
Skattetrykket i Danmark tog et gevaldigt dyk fra 48,3 procent i 2021 til 42,5 procent af BNP i 2022
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Nu foreligger der en international sammenligning fra EU´s statistiske kontor, Eurostat, der viser, at Danmark for første gang i årevis ikke længere har den lide flatterende titel som ’verdensmester i skattetryk’. Danmark er ikke engang er i top fem indenfor EU i den disciplin.
Skattekonsulent Bo Sandberg fra FSR oplyser til BygTek, at det sidste år var Frankrig med 48,0 procent af BNP, der har EU´s – og formentlig også verdens – højeste skattetryk, forfulgt af Belgien med 45,6 procent og Østrig med 43,6 procent.
Med et skattetryk på 44,4 procent i 2022, ville Norge have klemt sig ind på bronzepladsen, hvis landet havde været med i EU
- I Danmarks fravær, er den nye ranglistetop for skattetryk dermed nogenlunde som forventet,
siger Bo Sandberg.
Danmark på 7. pladsen
Hvad der nok er mere overraskende er ifølge Bo Sandberg, at Danmark også er overhalet af Grækenland og Italien i disciplinen ’at være et højt beskattet folkefærd’. Danmark er nemlig nu med sine 42,5 procent af BNP på 7. pladsen blandt EU-landene tæt forfulgt af Sverige på 8. pladsen. Lavest ligger Irland med et skattetryk på 21,7 procent af BNP:
- Baggrundstæppet for det nye forslag til skattereform, som regeringen netop har fremlagt - og som nu skal forhandles med Folketingets partier - er således, at Danmark ikke længere skiller sig markant ud blandt EU-landene, hverken hvad skatten på arbejde eller hvad det samlede skattetryk angår, siger Bo Sandberg.
Nævneren voksede mere end tælleren
At Danmarks skattetryk faldt så markant fra 2021 til 2022 skyldes ifølge FSR især tre forhold.
For det første voksede det nominelle BNP i 2022 ganske voldsomt som følge af inflationen - især i privatforbruget. Og da skatterne ikke var helt så kraftigt påvirket af inflationen, voksede nævneren mere end tælleren i den brøk, som udgør skattetrykket (skatteindtægter/BNP).
For det andet var 2022 et mere udfordret år på aktiemarkedet end de foregående mange jubelår, hvilket sendte indtægterne fra pensionsafkastskatten ned fra 2,5 procent af BNP i 2021 til blot 0,4 procent af BNP i 2022.
Ekstraordinære forhold
Og for det tredie var der en del ekstraordinære forhold fra 2021, som påvirkede skattetrykket det år, som så i mellemtiden var faldet bort i 2022.
Det drejer sig blandt andet om coronaionitiativer - eksempelvis ekstraordinær udbetaling af indefrosne feriepenge - ligesom også indtægterne fra registreringsafgift faldt markant fra 2021 til 2022:
- Ifølge fremskrivningerne fra både Økonomiministeriet og Skatteministeriet, forventes et skattetryk på mellem 42,5 - og 43,5 procent i både 2023 og 2024. Tiden må så vise, om det er et foreløbigt eller mere varigt niveauskift nedad i skattetrykket, der har fundet sted i 2022 og 2023, siger Bo Sandberg.
Stadig noget at komme efter
Han understreger dog også, at uanset hvor højt man politisk vægter et faldende skattetryk, er der stadig nok at kaste sig over på skatteområdet:
- Der er fortsat stort behov for et mere enkelt skattesystem, ikke mindst hvad kapitalbeskatning angår. Og der er til stadighed også brug for øget fokus på retssikkerhed, for eksempel risikerer ejere af erhvervsejendomme helt uforskyldt et kæmpe skattesmæk med tilbagevirkende kraft, når de nye, endelige erhvervsejendomsvurderinger foreligger engang omkring år 2026, siger Bo Sandberg, FSR.
