Danmarks første bæredygtige børnehaveVi har viljen til at indrette os bæredygtigt og til at øge livskvaliteten. Og det er det, vi gør med den nye børne, for den er skabt med respekt for vores ressourcer, siger Svendborgs borgmester

Danmarks første bæredygtige børnehave

Svendborg Kommune har bygget Danmarks første bæredygtige børnehave Humlebien, der mandag den 30. januar bliver DGNB-certificeret, når den får overrakt og indmuret sin DGNB-sølvplakette

Svendborg Kommune har bygget Danmarks første bæredygtige børneinstitution Humlebien. Mandag den 30. januar bliver Humlebien officielt udnævnt til DGNB-certificeret børnehave, når den får overrakt og indmuret sin DGNB-sølvplakette.

Med den officielle anerkendelse af byggeriet står Svendborg Kommune nu med et byggeri, der er skabt til at holde i mindst 50 år. At byggeriet også høster anerkendelse inden for fagkredse glæder borgmester Lars Erik Hornemann:

- Vi har gjort os stor umage med at få skabt en bygning, der både var bæredygtig og kunne rummes inden for et kommunalt budget. For vi har viljen til at indrette os bæredygtigt og til at øge livskvaliteten i Svendborg Kommune. Og det er det, vi gør med vores nye børneinstitution, for den er skabt med respekt for vores ressourcer.

Oplagt byggeri for mennesker
Hos Green Building Council, der står bag den nationale bæredygtighedsordning for byggeri og udsteder DGNB-certificeringen, er man ikke i tvivl om værdien af det nye byggeri.

- Det er oplagt at optimere og dokumentere kvaliteten af bæredygtige parametre som indeklima, dagslys og akustik i bygninger der skal være rammen for indlæring de næste mange år. Det ser vi som et udtryk for at totaløkonomi er et vigtigt parameter uanset om man bygger en lille børnehave eller en stor campus, udtaler Mette Qvist direktør Green Building Council Denmark.

- Jhn

Konference:

Bæredygtige skoler og institutioner: har vi råd til at lade være?


Netop totaløkonomi og spørgsmålet om det offentlige har råd til at lade være med at bygge bæredygtige skoler og institutioner er omdrejningspunktet på konferencen af samme navn som afholdes mandag den 30 januar i Svendborg og arrangeres af MiljøForum Fyn og Green Building Council.

Her præsenteres udover Humlebien også kommende institutions-projekter fra Københavns- og Frederiksberg Kommuner, samt Region Nord. De 75 konference-deltagere fra hele landet skal høre, hvordan man projekterer og opfører bæredygtige skolebygninger, børnehave og bosteder.

Deltagerne får eksempler på, hvordan man udarbejder beslutningsgrundlag og agerer i den politiske proces omkring kommunale byggerier, således at politikkerne får mulighed for at vælge løsninger, som vi ikke kun har råd til at opføre, men også til at drive, vedligeholde og renovere og til sidst nedrive; - kort sagt bæredygtigt byggeri.

Konferencen slutter med besøg på Humlebien og fejringen af Danmarks første bæredygtige børneinstitution.

27/1 2017