Aktuelle nyheder - Byggeri

Danmarks har OECD-rekord i skattetryk

Danmarks har OECD-rekord i skattetryk

Ifølge Danmarks Statistik lød den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer i 2021 på næsten 99.000 kroner. Det er en stigning på 5,2 procent i forhold til året før.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ikke overraskende betalte skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm en gennemsnitlig slutskat på over 180.000 kroner, mens det vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg og Favrskov som de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kroner.

Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder.

Skatterne steg mere end indkomsterne
Indkomstskatteprovenuet steg i 2021 med 5,9 procenten, mens de skattepligtige indkomster steg med 4,9 procent i forhold til året før.

Stigningerne skyldtes ifølge Danmarks Statistik blandt andet den økonomiske udvikling i 2021 med stigende beskæftigelse og den højeste økonomiske vækst siden 1994.

De skattepligtige indkomster var 1.338 milliarder korner, mens indkomstskatterne udgjorde 4788 milliarder kroner.

Ændringer i skattesatser
I 2021 er bundskatten blev sænket fra 12,11 procent til 12,09 procent Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,95 procent til 24,97 procent, og så steg beskæftigelsesfradraget fra 10,5 procent til 10,6 procent Derudover er satsen for ejendomsværdiskat blevet sænket fra 1 procent til 0,92 procent

Provenuet far topskat steget 1,4 milliarder kroner
Dansk Industris skatteøkonom, Bo Sandberg, siger i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik, at indkomstfremgangen på 4,9 procent i 2021skyldes, at rekordmange danskere er kommet i beskæftigelse.

Især er provenuet fra topskatten steget fra 18,8 milliarder kroner i 2020 til 20,2 milliarder kroner i 2021, en stigning på hele 7,8 procent på et enkelt år.

- Det er den generelle indkomstfremgang i kølvandet på opsvinget samt udbetalingen af ekstra feriepenge i både 2020 og 2021, der har løftet flere danskere op over topskattegrænsen og derved også har givet flere kroner tilbage i statskassen fra den kant, siger skatteøkonomen.

Samme tendens i årevis
Han peger i øvrigt på, at tendensen til, at skatterne stiger mere end indkomsterne, har været den samme i mange år:

- Det er syvende år i træk, at de samlede indkomstskatter procentvis stiger mere end indkomsterne. Derfor er det da heller ikke overraskende, at Danmark også i den seneste helt friske opgørelse fra OECD har verdens højeste skattetryk på 46,5 procent, som godt nok stadig kun vedrører 2020. Tiden er kommet til frem mod 2030 at sænke skatten på arbejde – blandt andet ved at afskaffe topskatten - sideløbende med arbejdet for et mere enkelt skattesystem, lavere kapitalbeskatning og bedre skattevilkår ved generationsskifte, siger Bo Sandberg.

Gennemsnitlig skat 43,2 procent
Sidste år var den samlede skattepligtige indkomst 1.337 milliarder kroner, hvoraf der blev betalt 478 milliarder kroner i indkomstskat og 100 milliarder kroner i bruttoskat – også kaldet arbejdsmarkedsbidrag.

- Det giver en gennemsnitlig skat på arbejdsindkomst på 43,2 procent for de 5,32 millioner danskere, der i 2021 var under skatteligning, slutter Bo Sandberg.


Læs mere om Byggeri

23/9 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.