Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Danmarks Statistik opjusterer væksten efter regnefejlFundet af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer gør, at Danmarks Statistik nu opjusterer væksten, og det glæder cheføkonom Bo Sandberg

Danmarks Statistik opjusterer væksten efter regnefejl

Danmarks Statistik har opjusteret væksten de seneste år, grundet en regnefejl, der primært skyldes en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer, og rettelsen glæder Dansk Byggeri

Del artiklen på

Danmarks Statistik har opjusteret den økonomiske vækst i Danmark i 2015 kraftigt fra tidligere 1,6 procent til nu 2,3 procent. Også væksten i 2016 har fået et gevaldigt løft opad med 0,4 procentpoint til nu 2,4 procent. Indtil videre er den økonomiske vækst i 2017 fastholdt uændret på 2,3 procent.

Ændringerne skyldes især, at nye datakilder er blevet tilgængelige samt en fejl ved den hidtidige opgørelse af de offentlige virksomheders investeringer.

Og det vækker glæde i Dansk Byggeri:

- Med den nye opjustering har vi haft investeringsvækst på henholdsvis 5,5, 7,6 og 4,6 procent de seneste tre år, det kan man ikke lige frem kalde investeringskrise. Ikke mindst boligbyggeriet har skubbet på den udvikling. Og det er særdeles positivt, at vores bygningsmasse og produktionsapparat nu er i gang med en tiltrængt oprustning oven på finanskrisen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Dansk økonomi kedelig på den gode måde
- Vi har allerede nu haft et langt, robust – og åbenbart noget kraftigere – opsving. Lige nu er dansk økonomi lidt kedelig - på den gode måde. Både arbejdsmarkedet og boligmarkedet er i fremgang i hele landet, mens privatforbruget er præget af tilbageholdenhed og af, at dette opsving ikke er lånefinansieret som i 00´erne. Det skal vi i bund og grund være glade for, siger Bo Sandberg.

- De tilbageholdende forbrugere gør opsvinget mere langtidsholdbart. Så i de kommende år er det især adgangen til kvalificerede medarbejdere, der risikerer at sætte en dæmper på fremgangen – særligt hvis politikerne ikke snart finder reformværktøjskassen frem igen.

-jhn

Fakta: Danmarks Statistik udtaler:

- En stor del af opjusteringen skyldes, at vi har rettet en fejl i opgørelsen af de offentlige virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. Det har påvirket resultatet for perioden markant, fortæller direktør for afdelingen for økonomisk statistik Kirsten Wismer i en pressemedelelse og fortsætter:

- Desuden bliver flere vigtige datakilder til nationalregnskabet først tilgængelige for os sent i processen. Dette gælder især oplysninger om investeringer og danske virksomheders globale aktiviteter. Det kan påvirke de foreløbige beregninger. Generelt viser de endelige beregninger af nationalregnskabet de senere år, at vores foreløbige beregninger har undervurderet væksten i BNP.

Læs mere om Byggeri

8/11 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder