Dansk erhvervsliv: Chokerende lave ansøgningstal til HTX
HTX-uddannelserne har mistet mere end hver tredje ansøger på bare fem år – der er brug for nye tiltag, mener DI og SMVDanmark
Et lavt ansøgningstal til HTX er en katastrofe for danske virksomheder og samfundet, lyder det fra Dansk Industri.
Udmeldingen kommer på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets søgetal fra elever i 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne.
- Det er kort fortalt en katastrofe for danske virksomheder og samfundet generelt, at antallet af unge mennesker, der søger HTX, falder og falder.
- Ansøgningstallene til HTX er nået et kritisk niveau, og der er brug for politisk handling, hvis vi skal opretholde et HTX- tilbud på højt niveau, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser i Dansk Industri.
Kæmpe udfordring
Det går den forkerte vej med ansøgningerne til STEM-ungdomsuddannelserne.
I særdeleshed til de tekniske gymnasier HTX, der baner vejen for, at unge mennesker får interesse for at uddanne sig til alt fra programmører, ingeniører til it-uddannelser i bredere forstand.
- Det er blandt andet unge menneskers interesse for STEM og det naturvidenskabelige, der har givet os Novo Nordisk, NetCompany og Andreas Mogensen. Det er en kæmpe udfordring, hvis vi ikke formår at skabe interesse for HTX og STEM-fagene blandt de kommende generationer.
- Fortsætter udviklingen med de lave søgetal, så vil det være svært at fastholde et bredt udbud af HTX i hele landet – og især yderkommunerne vil blive ramt hårdt. Så er der sat en dårlig spiral i gang.
- Når vi ser ind i en fremtid, hvor den teknologiske udvikling og kunstig intelligens kommer buldrende, stiller vi os selv rigtig dårligt, hvis ikke vi får flere HTX-studenter, siger Signe Tychsen Philip.
Ærgerligt for it-virksomheder
- Det er både ærgerligt for it-virksomhederne og samfundet, at færre unge vender naturvidenskabelige ungdomsuddannelser ryggen.
Men måske mest centralt, så er det ærgerligt for de unge, for de her uddannelser rummer faktisk nøglen til at være med til at løse nogle af de største udfordringer, vi som samfund står overfor.
- Det er jo fantastisk at kunne være en del af det, siger André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany og bestyrelsesformand i DI Digital.
I år har knap 3200 søgt ind på en HTX-uddannelse. I 2019 var det tal knap 5000. HTX-uddannelserne har altså mistet mere end hver tredje ansøger på bare fem år.
Skattefradrag og kørekort
- Det er bekymrende, at erhvervsuddannelserne ikke er mere populære blandt de unge, og det bør give anledning til refleksion og handling fra politisk side.
Vi står i en situation, hvor vi får brug for flere med praktiske kompetencer i de kommende år, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelsesansvarlig i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Søgetallene fra Børne-og Undervisningsministeriet viser, at på landsplan har 19,9 % søgt en erhvervsuddannelse, mens 72,9 % har søgt ind på en gymnasial uddannelse.
SMVdanmark kvitterer for, at regeringen har løftet erhvervsskolernes økonomi, men erhvervsorganisationen opfordrer til, at regeringen supplerer det økonomiske løft med konkrete forslag, der skal gøre det mere attraktiv at vælge en erhvervsuddannelse som ung.
- Vi ved efterhånden, at informationskampagner ikke er løsningen.
- Derfor er der nu behov for at tænke nyt og tage udgangspunkt i de ting, som de unge går op i, siger Kasper Munk Rasmussen og henviser til, at eleverne ved det netop overståede Skolevalg prioriterede mærkesager som lavere skat og billigere transport.
På den baggrund foreslår SMVdanmark blandt andet et øget skattefradrag til unge, der går i lære inden de fylder 25 år. Det er et ønske som lærlinge bag ‘Lærlingeoprøret’ selv har fremsat, og som SMVdanmark støtter op om.
- Sammenlignet med resten af Europa er eleverne i Danmark blandt de ældste, når de færdiggør en erhvervsuddannelse.
- Et fradrag giver de unge endnu en god grund til at starte tidligere på en erhvervsuddannelse, så kan der være meget at hente for samfundet, og for de unge selv, siger Kasper Munk Rasmussen.
Konkret foreslår SMVdanmark, at de unge lærlinges skattefradrag øges med 3000 kr. pr. måned. Det vil give en mekanikerlærling godt 125.000 kr. mere udbetalt gennem hele uddannelsen. Forslaget finansieres ved at omlægge SU på kandidatuddannelser til lån.
Bedre kollektiv trafik
Samtidig foreslår SMVdanmark, at det bliver billigere for elever på erhvervsuddannelserne at tage kollektiv trafik og mulighed for at køre bil alene som 16-årig.
SMVdanmark ønsker også, at folkeskolen bliver mere praktisk blandt andet ved, at man giver elever mulighed for at vælge et praktisk spor, den såkaldte ‘Juniormesterlære’ allerede fra 7. klasse.
- Folkeskolen fokuserer på teori og er derfor en motorvej mod gymnasiet og universiteterne. Det er en skam, når vi ved, at en meget stor andel af eleverne faktisk efterlyser en bedre balance mellem teori og praksis.
- Det håber vi på, at politikerne vil lytte til og levere på, siger Kasper Munk Rasmussen.
Fagbevægelsen har ansvar
Per Vangekjær, formand for arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre, mener, at fagbevægelsen også har et ansvar.
- Må jeg i al stilfærdighed have lov at trække fagbevægelsen ind i debatten om den manglende søgning til HTX- og erhvervsuddannelserne. For over en bred kam har den danske fagbevægelse de seneste år ikke bestilt meget andet end at tale diverse fag ned under gulvbrædderne.
- Skal man tro fagbevægelsen, er det jo forbundet med gråd og tænders gnidsel at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra Danske Malermestre.
STEM-uddannelser
STEM er en samlet betegnelse for uddannelser inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics.
STEM-grundfagene på erhvervsuddannelserne er naturfag, kemi, fysik, biologi, matematik, teknologi og informationsteknologi.
-kis
