Dansk kulturav skal i husDet fælles magasin-byggeri for Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion skal minimum 29.500 m2 stort. Her er det Diamanten. (Foto: SLKS)

Dansk kulturav skal i hus

Sweco Danmark og H+Arkitekter har sammen med Lett advokatpartnerselskab og EDC Erhverv Poul Erik Bech vundet opgaven som bygherrerådgiver i forbindelse med byggeriet af et nyt 29.500 m2 stort fællesmagasin

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt sine samarbejdspartnere i forbindelse med opførelsen af et nyt fælles magasin-byggeri for Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion.

Det valgte team, som består af Sweco Danmark og H+Arkitekter med Lett Advokater og EDC Erhverv Poul Erik Bech som rådgivere, skal bistå bygherren Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) i alle forhold omkring det nye fællesmagasin, lige fra grunderhvervelse, brugerproces og byggeprogram over udbud, udførelse og aflevering til implementering af drift og tekniske anlæg.

En helt særlig opgave
Opgaven med det nye fællesmagasin for fire af landets mest betydelige kulturinstitutioner er ganske særlig.

Magasinet skal huse store dele af vores fælles historie - fra de første spæde skridt og til i dag. Det er vigtig kulturarv, som skal sikres de bedste betingelser for et fortsat langt liv, og opgaven stiller krav til det højeste niveau til klimastyring og anden sikring af bygningen.

Men det betyder ikke, at magasinet kun skal fungere som en forseglet boks. Forskere og kuratorer skal have adgang til genstandene. Arkivalier skal kunne tages ud til studier og udlån, og institutionerne kan have behov for at skifte ud i samlingerne.

Det skal alt sammen ske under kontrollerede og gennemregulerede forhold uden at udsætte kulturarven for nedbrydning. Det er derfor yderst vigtigt, at den relative luftfugtighed holdes konstant og temperaturen styres korrekt. Noget, der stiller meget specifikke krav til det kommende magasin.

Arkivernes arkitektur
- Magasinet skal kunne rumme stort set alt. Det er lige fra knappenål til hestevogn. Eksotiske klædedragter, dyrbare førsteudgaver af bøger, mystiske mineraler og fostre i formalin. Og det stiller en række krav til adgang, sikring og meget forskellige hensyn til fire ret forskellige institutioner, fortæller arkitekt maa og partner Jesper Wegener fra H+Arkitekter

- Der er mange ting at tage hensyn til, og som skal gå op i en højere enhed. Det er netop det, der gør den her opgave særligt interessant som bygherrerådgiver, tilføjer Jesper Wegener.

Ligesom fællesmagasinets funktion ikke må forsvinde i forseglingens forestillinger, må arkitekturen ikke forsvinde i sikkerhedsforanstaltninger. Der er en god tradition herhjemme for at tænke magasiner som en særlig arkitektonisk disciplin, hvor funktionen i høj grad er med til at forme byggeriet uden at svække de arkitektoniske kvaliteter.

Kulturarv i sig selv
- Magasinet er i sig selv en del af den kulturarv, vi giver videre til eftertiden, og det vil vi som arkitekter i bygherrerådgivningen have fokus på. Rigsarkivet på Kalvebod Brygge er et godt eksempel, der viser, at det kan lade sig gøre at tænke arkitekturen ind sammen med alle andre væsentlige parametre. Det er et interessant og samtidig rationelt byggeri, der giver noget til omgivelserne, og som ikke bare en stor, sikret klods midt i byen, fortæller Jesper Wegener.

Målet bliver at få skabt et funktionelt og rationelt magasin med nemme adgangsforhold for de fire institutioner. Et, som sikrer, at den danske kulturarv bevares langt ud over vores egen levetid.

Teamet har netop været på studietur rundt til fællesmagasiner i Vejle og Aalborg for at opdatere sig på den nyeste viden inden for området. I løbet af 2016 skal byggeprogram og brugerproces være gennemført, ligesom byggegrunden skal findes i år. Fast ligger det også, at magasinet forventes at skulle være minimum 29.500 m2. Det forventes opført i 2020

-cmn

15/3 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes