Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøllerarkivfoto

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Susie Jessen (DD) har spurgt ministeren, om det er muligt for en kommune i en lokalplan at fastsætte større afstandskrav til placeringen af solcelleanlæg og landbaserede vindmøller end de afstandskrav, der gælder i VE-loven.

Signe Munk understreger i sit svar, at de planlægningsmæssige regler om afstandskrav for vindmøller og solcelleanlæg ikke fremgår af VE-loven. Der er derimod tale om regler fastsat i Planloven. 

To bekendtgørelser

De planlægningsmæssige regler om afstandskrav står delvis i Vindmøllebekendtgørelsen og delvis i Solcellebekendtgørelsen:

- Kommunerne varetager som planmyndighed den konkrete plan lægning for vindmølle- og solcelleanlæg og skal i den forbindelse foretage en konkret planlægningsmæssig vurdering inden for rammerne af den gældende lovgivning. Reglerne er ikke til hinder for, at der i den konkrete planlægning kan fastlægges en placering af et vindmølle- eller solcelleanlæg, som indebærer en større afstand til nabobeboelse end de generelle regler, forklarer ministeren. 

Saglige hensyn

En større afstand afhænger af en konkret planlægningsmæssig vurdering og kan begrundes i ”saglige hensyn” som eksempelvis landskabs-, natur-, miljø- eller byudvikling:

- Flere kommuner har også stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner, men ministeriet har ikke en samlet opgørelse over det, slutter ministeren 


26/10 2026