Aktuelle nyheder - Byggeri

Danskere står bag klimavenlige boliger i NordsøenFoto: Christoph Tewis.

Danskere står bag klimavenlige boliger i Nordsøen

Sangberg har designet 68 boliger i træ, der understøtter tyske Helgolands ambitioner om at være en nul-emissions ø

Del artiklen på

Arkitektur

Engelsk koloni, baderesort for overklassen og de intellektuelle, tysk flådebase under verdenskrigene og truet af britisk sprængning. Helgoland har haft en omtumlet tilværelse, indtil området i starten af 1950’erne atter blev overgivet til Tyskland, der igangsatte en genopbygning af øen. I dag er Helgoland en eftertragtet og velfungerende ø, der ligesom mange andre tyske øer oplever en opblomstring i turismen.

Rundt omkring på de tyske øer er der et stort behov for prisvenlige boliger, der kan understøtte den positive turismeudvikling, mange af øerne oplever i disse år. Da den første tyske ø-konference blev afholdt sidste år, diskuterede man bl.a. bæredygtig udvikling inden for turisme og infrastruktur - ligesom behovet for lejeboliger var et af konferencens omdrejningspunkter. Sangbergs 68 klimavenlige boliger på Helgoland afhjælper behovet for bæredygtige og prisvenlige boliger på en ø, hvor den store mangel på boliger medfører høje huspriser og gør det svært for folk med almindelige indtægter at finde et sted at bo.

Mange udfordringer i et vanskeligt område
Boligerne på Helgoland er Sangbergs første tyske træbyggeri, og projektet bygger videre på den kulturarv og identitet, som har kendetegnet øen siden 1950’erne. De nye boliger er enkle saddeltagshuse med træ- og mørke zinkfacader, hvis farver viderefører de øvrige bygningers farvesætning. Resultatet er et byggeri, der med enkle virkemidler indpasser sig til øens eksisterende bebyggelser.

Projektet er designet som et klimavenligt træbyggeri. Boligerne er industrielt let byggeri fremstillet af præfabrikerede træmoduler, som produceres på en fabrik på fastlandet. Dette sikrer en rationel og effektiv konstruktion, og præfabrikationen resulterer derudover i kort opførelsestid, en minimering af vejrrelaterede forsinkelser og færre trafik- og byggeomkostninger - uden at man giver afkald på byggeriets kvalitet.

Thomas Walcher er associeret partner hos Sangberg og har været ansvarlig for projektet:

- Der er mange udfordringer, der skal takles, når man bygger nye boliger på en ø i Nordsøen. En af disse er logistikken, derudover er der også indkøb af byggematerialer og den dyre og tidskrævende transport. Derfor valgte vi i samarbejde med kommunen at opføre de klimavenlige boliger som modulbyggeri, hvor modulerne bliver fremstillet på fastlandet, hvorefter de sejles ud på øen, hvor de samles. Ved hjælp af denne sikre og optimerede byggeproces har vi på trods de særlige byggeforhold på Helgoland undgået de værste udfordringer ved at bygge nyt på et ellers utilgængeligt sted. Vi sigter på at færdiggøre alle 68 boliger i begyndelsen af 2020. Når man tager højde for beliggenheden og afhængigheden af vejrlig forhold, er en byggetid på 1,5 år bestemt noget, vi er tilfredse med, forklarer han.

Boligerne på Helgoland er opført som lavenergihuse, hvilket medfører et skarpt fokus på CO 2-udledningen under både opførsel og ifm. den efterfølgende drift og vedligehold. Hermed understøtter de klimavenlige boliger Helgolands målsætning om at blive en nul-emissions ø.

Boligerne er udviklet i samarbejde med Campus 360, mens Gemeinde Helgoland er bygherre, og Diamond Module leverer træmodulerne.

-kj

Læs mere om Byggeri

4/2 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.