Aktuelle nyheder - Byggeri

David Zahle: Bliv ved med at insistere

David Zahle: Bliv ved med at insistere

I serien ’Bag Facaden’ fortæller kolleger fra byggebranchen om de opgaver, der ligger på skrivebordet, om hvordan de bliver løst, og om det der driver arbejdet

Del artiklen på

Af Marie Larsen  

Hvem: David Zahle, arkitekt, partner, BIG–Bjarke Ingels.
Født: 08.08.1973 i København.
Uddannelse: Arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Kendt for: Søfartsmuseet i Helsingør, Amager Resource Center i København, Pandahuset i Zoo i København og Kistefos Museum i Norge.
Personligt: Bor på Christianshavn med sin kone og tre drenge.
 
Hvad er det bedste råd, du kan give en kollega i byggebranchen?  
Ofte er det nok at blive ved med at insistere. I stedet for at have endeløse argumenter for hvorfor noget skal være på en bestemt måde. Det at holde fast i at noget er vigtigt, og blive ved med at holde fast i de rigtige faglige argumenter. I starten af mit arbejdsliv blev jeg frustreret, hvis folk ikke lyttede til mine argumenter. Derfor begyndte jeg at finde på flere argumenter. Men nu har jeg efterhånden lært, at nogle gange skal man bare blive ved med at insistere, med få fagligt gode argumenter, frem for flere forvirrende argumenter.   

Hvilket af dine byggerier har du lært mest af?    
Museet for Søfart i Helsingør! Det er en af de bygninger, jeg holder allermest af, netop fordi det projekt har lært mig mest. Det byggeri er mit svendestykke og har lært mig alt. Før det havde jeg ikke tegnet så meget som en enkelt 1:5 detalje. Jeg brugte næsten syv år af mit liv på projektet og delte projekteringsledelsen med Ingeniør Nils Bjødstrup fra Rambøll Odense, som lærte mig helt utroligt meget om alt fra konstruktioner, mødeledelse og økonomistyring.

Hvad insisterede du på, da du arbejdede med det projekt?
Det var et utroligt komplekst og kompromisløst projekt, hvor mange byggetekniske detaljer både var komplicerede og meget minimale i deres dimensioner. Specielt stålbroerne med deres minimale konstruktioner, integrerede ventilationsanlæg og store krav til bevægelser og dilatation var udfordrende. Næsten 80 % af økonomien gik til fundamenter, grundvandsænkning og konstruktioner, så de sidste 20 % skulle bruges meget intelligent. 10 % brugtes til MEP, og de sidste 10 % til alle arkitektoniske overflader; facader, udvendige overflader og alle indre overflader. Det blev et mantra, at vi insisterede på at arbejde med simple, robuste og billige materialer, der blev detaljeret præcist.  

Hvilken faglig fejl har du lært allermest af?
Vi havde en ulykke på Museet for Søfart, hvor 3000 m3 vand løb ind i byggeriet. Der var et indvendigt rør og et udvendigt rør, der ikke var sluttet tæt gennem betonvæggen, fordi de, der stod for de indvendige rør, var ét firma, og de, der stod for de udvendige rør, var et andet firma. Men ingen af dem havde pakningen med. Det var ikke vores skyld, men det lærte mig at kræve klarhed over, hvem der har ansvaret for grænsefladen mellem to fag.   

Hvad ligger der på dit arbejdsbord lige nu?  
Der ligger en rulle manifold, en række skitser til en ny sæson af mit Tv-program ’Mesterlige ombygninger’, skitser til konkurrencen om Jernbanebyen i København, min skitsebog, tegninger til Kaktustårnene, som vi er i gang med at bygge på Kalvebod Brygge i København, og så har vi lige afleveret 'programhandling' på Västerås Rejsecenter, der snart er klar til udbud efter syv års forberedelse.   

Hvad er de vigtigste arbejdsredskaber du har?  
Mine vigtigste arbejdsredskaber er at lytte, samle og begejstre: Byggebranchen er præget af enormt mange parter, der hytter deres eget skind. Den eneste vej ud af uenighederne er, at du som arkitekt leverer et projektforslag, som gør, at alle for et øjeblik glemmer deres sædvanlige kæpheste og beslutter sig for at bruge al energi på at realisere lige præcist det her projekt. At projektet bliver større end enkeltpersonernes og virksomhedernes egne interesser. For at kunne begejstre skal du kunne lytte til de mennesker, der skal bruge bygningen, de, der skal bygge den, de, der skal lovgive omkring den, og de, der skal betale for den. Mit vigtigste arbejdsredskab er at placere mig i midten af alle de forskellige interesser, lytte, og så prøve at finde på noget, som samler og tilgodeser så mange forskellige behov som muligt i en vision, alle kan samles om: En vision, som ikke kun er min, men hele holdets, og som er større end de delopgaver og delelementer, byggeriet består af.   

Hvad hjælper dig videre, når du er kørt fast i en opgave?  
Hårdt arbejde, dygtige medarbejdere og vedholdenhed. Når jeg føler, at jeg er kørt fast i en opgave, bliver jeg ved med at insistere på at være nysgerrig og undersøgende.  

Har du gjort noget i dit professionelle liv, som du aldrig vil gøre igen?  
Ja. Jeg har taget opgaver, som jeg har fortrudt, at jeg sagde ja til. Enten på grund af mangel på dedikation fra bygherren eller på grund af et dårligt samarbejdsklima. Det allervigtigste er at finde de bygherrer, der deler din dedikation og samtidig er behagelige at arbejde sammen med. Som arkitekt bruger du mange år på at realisere ét enkelt projekt, og selvfølgelig er det selve bygningen, som er det vigtigste, men det er altså også vigtigt, at du og dine kolleger bruger tiden på en god og tilfredsstillende måde. Der er mange processer i byggebranchen, som kan være ret hårde. Nogle samarbejder kan gøre de processer til en konstant kamp.    

Hvad er det bedste, der er sket for den danske byggebranche i de seneste 20 år?
Jeg synes på mange måder, at der er sket en frigørelse: Det er gået fra at handle om en nymodernistisk fiksering på den perfekte detalje. Den perfekt detaljerede firkantede kasse. Noget, som jeg også selv var ekstremt fascineret af som ung, og noget, som mange af landets dygtigste arkitekter brugte deres kræfter på at forfine. Men så skete der en lille revolution, som lukkede op for inspiration fra resten af Europa, især Spanien og Holland. Vi begyndte at fokusere på bygningen som oplevelse i stedet for den optimerede kasse. Mange har forsimplet den bevægelse til at handle om en diagrammatisk tilgang, men i virkeligheden synes jeg, at vi løsrev os fra bygningen som ren form og begyndte at tale om principper og idéer i stedet for kun at tale om, hvordan bygningen så ud. Man fik en dialog, der handlede om mere end, hvorvidt bygningen var firkantet eller rund. En dialog, der handlede om, hvilke idéer og oplevelser der gør, at vi kan samles om bygningen som mennesker om en fælles vision.
 
Hvad er det værste, der er sket for den danske byggebranche i de seneste 20 år?
Engang var der enormt mange åbne konkurrencer. Det betød, at vi kunne etablere den tegnestue, som i dag er BIG. Som ung arkitekt kunne du beslutte dig for at deltage i konkurrencer og dermed komme med dine idéer og få andre til at tage stilling til dem. Der var åbne idékonkurrencer og projektkonkurrencer, men i dag er der for mange totalentrepriser og prækvalifikationer, der har enormt fokus på at minimere risici. Det dræber det kunstneriske, der jo også er og skal være i arkitektfaget. Der var et andet mod dengang. Selv offentlige bygherrer forstod værdien af den åbne konkurrence og den nærmest utzonske idé, der kan illustreres med et par håndtegninger af et operahus. Man accepterede en proces, hvor resten bliver løst senere. Nu er fokus flyttet over på konkurrencer, der stiller krav om næsten fuldfærdige projekter, der er både statisk og økonomisk afklarede efter et par måneders arbejde. Det gør, at det bliver tungt eller næsten umuligt for unge arkitekter at starte nye virksomheder. Det, synes jeg, er ret urovækkende.   

Hvordan kan vi komme tilbage til at få flere konkurrencer?  
Vi arkitekter skal insistere på flere konkurrencer. Bygherrerådgiverne skal kræve dem. Nok skal problemet også løses rent politisk, men faget skal stå fast. Og så skal vi lade os inspirere af de gode eksempler. Som dengang der skulle tegnes en ny arkitektskole i Aarhus. Her var delfaser nøgleordet: De startede med en åben arkitektkonkurrence, og så fik vinderne af konkurrencen lov til at tage en runde mere imod nogle hold, som havde prækvalificeret sig senere. Det betød, at der kom flere åbne og frie bud. Når vi arbejder på den måde, giver vi mindre og måske helt nye tegnestuer muligheden for at være med. Og så kan de, som udskriver konkurrencen jo, efter første runde, vælge at bede de mindste om at slå sig sammen med større tegnestuer, hvis projektet kræver flere muskler.  

Læs mere om Byggeri

5/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.