De fleste nøgletal for boligmarkedet peger nedad

Handelsaktiviteten har gennem det meste af 2022 taget et markant dyk, mens faldet i boligpriserne kun lige for alvor er begyndt i de senere måneder.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en kommentar fra Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg, til det månedlige markedsindeks fra Boligsiden.dk for oktober peger han på, at langt de fleste nøgletal for boligmarkedet nu peger nedad.

Handelsaktiviteten har gennem det meste af 2022 taget et markant dyk, mens faldet i boligpriserne kun lige for alvor er begyndt i de senere måneder.

- Boligmarkedet kom i forvejen fra et højt udgangspunkt, som blev yderligere stimuleret under corona-nedlukningen. Derfor er det bestemt ikke overraskende, når man med Boligsidens tal kan konstatere, at boligpriserne nu falder i samme tempo, som de steg under corona. Således er de landsdækkende nominelle priser på ejerlejligheder faldet med 2,0 procent fra september til oktober, siger Bo Sandberg.

Tyngdekraften virker – også for boligmarkedet
Han konstaterer tørt, at ’tyngdekraften har det med at virke’ - også på boligmarkedet:

- En gammel og lidt forsimplet tommelfingerregel plejer at indikere, at for hvert procentpoint, boligrenterne stiger, falder boligpriserne isoleret set med 10 procent. Den effekt kan så sløres af forskellige andre underliggende tendenser, som eksempelvis et lavt boligudbud eller et solidt arbejdsmarked. Men det er hævet over enhver tvivl, at vi langt fra har set den fulde nedadgående priskorrektion endnu. Og her er det især et yderligere prisfald på ejerlejlighederne i Hovedstadsområdet, der står for tur, før der igen kommer gang i bolighandlerne, siger boligøkonomen.

Naturligt tilbagefald
Og det er ikke kun København, der er ramt af ’et naturligt tilbagefald’ fra de meget høje lejlighedspriser. Det gælder også Stockholm, Oslo og London:

- Det hænger også sammen med, at de danske regler om forældrekøb er skærpet, ligesom den kommende skattereform 2024 betyder, at der forventeligt skal betales relativt mere i ejendomsskat for ejerlejligheder i storbyerne - sammenlignet med for parcelhuse i provinsen. Og den kendsgerning er allerede ved at sætte sig i handelspriserne godt og vel et år, før skattereformen træder i kraft, og mens langt de fleste boligejere desværre stadig venter på nye ejendomsvurderinger, siger DI’s boligøkonom.

Vinterens joker
Ifølge Bo Sandberg bliver jokeren i løbet af vinteren ikke kun energipriserne, men i høj grad også om arbejdsmarkedet kan holde skansen:

- Det er nok desværre kun et spørgsmål om tid, før vi ser effekten af, at forbrugerne for alvor træder på bremsen. Det vil i løbet af nogle kvartaler uundgåeligt sætte sig i en lavere beskæftigelse end vi har været vant til, siger Bo Sandberg.

Han opfordrer det nyvalgte Folketing til at have fokus på tre vigtige indsatsområder for boligejerne - og dermed også for en stor del af virksomhedernes medarbejdere:

Politikerne skal have is i maven
- For det første skal politikerne have is i maven og sikre, at boligskattereformen træder i kraft som planlagt 1. januar 2024.

- For det andet skal Folketinget speede op på de nye ejendomsvurderinger. Det er utåleligt, at så mange boligejere er henvist til at spille med blind makker på dette helt afgørende område for deres privatøkonomi. I den forbindelse skal det samtidig sikres, at boligens opvarmningsform afspejles i ejendomsvurderingen.

- For det tredje skal der skaffes den arbejdskraft, som skal føre den grønne omstilling og energirenoveringer ud i livet, slutter Bo Sandberg.