Det tager 48 timer at blive brandrådgiver i brandklasse 2Den korte sagsbehandlingstid er mulig, hvis man den obligatoriske multiple choise-test gennemføres på DBI Certifications adresse i Hvidovre.

Det tager 48 timer at blive brandrådgiver i brandklasse 2

DBI Certification tilbyder nu 'fast track’-certificering til folk, som har igangværende projekter eller opgaver, der kræver hurtig certificering i brandklasse 2

To døgn! Så hurtigt kan man nu blive certificeret brandrådgiver i brandklasse 2.

Nogle byggeprojekter forløber på en måde, som pludselig kræver en certificeret brandrådgiver, der måske ikke er lige ved hånden. Det behov vil DBI Certification meget gerne hjælpe byggebranchen med.

Som noget nyt tilbyder DBI Certification derfor nu ’fast track’-certificering til folk, som har igangværende projekter eller opgaver, der kræver hurtig certificering i brandklasse 2.

Den ultrakorte sagsbehandlingstid er mulig, hvis man som ansøger har styr på al dokumentation, og der i forbindelse med sagsbehandlingen ikke skal rekvireres yderligere dokumentation. Samtidig skal ansøgeren være klar til at gennemføre den obligatoriske multiple choise-test på DBI Certifications adresse i Hvidovre.

Timerne tælles fra mandag kl. 08.00 til fredag kl. 14.00 – og tællingen starter fra det øjeblik, det fyldestgørende udfyldte aftalegrundlag fra ansøger, som danner grundlag for ansøgningen, er modtaget.

Skulle det af forskellige årsager ikke lykkes inden for 48 timer, betales der normal certificeringstakst, mens man som ansøger forbliver i ’fast track’ og dermed alligevel opnår sin certificering lynhurtigt.

Ansøg om certificering som brandrådgiver via DBI Certificationss hjemmeside her.

-dc

9/5 2023