Direktør: Tomme grunde er spild af ressourcerHvorfor ikke gå skridtet videre og tænke endnu flere aktiviteter ind på de tomme grunde, hvis det nu er en børnehave, der er brug for? spørger moduludlejningsfirmaet Temporent

Direktør: Tomme grunde er spild af ressourcer

Det nye forslag til planlov, der åbner op for midlertidige studieboliger på tomme grunde, hilses velkommen af flere aktører indenfor byggebranchen. Temporents direktør opfordrer politikerne til at tænke flere aktiviteter ind

Med regeringens nye forslag til ændring af planloven er der åbnet op for, at der kan etableres midlertidige boliger på grunde, der endnu ikke har fået en ny lokalplan. For eksempel er en stor grund i Sydhavnen endnu ikke blevet udviklet, fordi området står langt nede på Københavns Kommunes rækkefølgeplan.

- Vi ser flere tomme grunde på steder, der nærmest skriger efter udvikling. Derfor er det glædeligt, at Erhvervsminister Brian Mikkelsen nu åbner op for, at sådanne grunde kan anvendes til midlertidige studieboliger. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og tænke endnu flere aktiviteter ind på de tomme grunde? lyder det fra moduludlejningsfirmaet Temporents direktør Claus Weppler.

Andre midlertidige behov
Temporent udlejer pavilloner i hele Norden, hvor modulerne finder så forskellig anvendelse som kontorer, børnehaver, skoler og hospitaler. Således har Temporents moduler aflastet Karolinska Sygehuset i Sverige med bl.a. foredragssale, mens sygehuset bliver bygget om. Andre steder bliver modulerne brugt som undersøgelsesrum og administrationslokaler.

- Hvad nu hvis det ikke er studieboliger, der er behov for, men en børnehave, en midlertidig skole, et sundhedshus eller en turistinformation? Her ville det være godt at tænke lidt mere ind i boksen. Midlertidige byggerier kan jo være mange ting. Det er vigtigt, at man rundt om i kommunerne tænker sig godt om og finder ud af, hvad behovet er lokalt, slutter Temporents direktør Claus Weppler.

-Jhn

Fakta om Temporents moduler
Temporents pavilloner bygges indenfor på fabrik. Først bygges grundmodulet i træ, så udstyres det med den indretning, der passer til den enkelte brugers behov. Når brugeren ikke længere skal bruge pavillonerne, flytter de videre til næste bruger. Modulbyggeri er især populært i Sverige, hvor Temporent sidste år vandt en rammeaftale om at levere 30% af alle midlertidige skolelokaler i Stockholm.

26/1 2017