Dronen styres via et joystick af en dronepilot.

Droner gør klatrende betoninspektører på Storebæltsbroen arbejdsløse

Som noget nyt har Sund & Bælt indsat droner, der skal affotografere og analysere broens bærende konstruktion for skader. Det er en både hurtigere, sikrere og billigere løsning end den hidtidige tilgang

Gennem mere end 25 år har Storebæltsbroen og dens pyloner stået imod storm, solskin, regn og sne samt ikke mindst slid fra trafikken.

Det sætter sine spor, og derfor er det afgørende, at betonen løbende inspiceres for behov for udbedringer. Her kan nye teknologier både effektivisere processen og sikre en længere levetid af pylonerne.

Frem til i dag er Storebælts pyloner blevet efterset af klatrere, som via reb har firet sig op og ned, mens de brugte papir, blyant og kamera til at registrere revner, rust og afskalninger.
Denne type eftersyn blev senest udført i 2017.

Nu er det tid til et nyt eftersyn, men i dag har specialdroner overtaget opgaven – som dermed kan foretages, samtidig med at trafikken kører uforstyrret under dem.

– Dronerne er udstyret med et særligt højopløseligt kamera, der systematisk gennemfotograferer begge pyloner, så alle revner og andre skader registreres.

- Hvor det tidligere tog os adskillige uger at inspicere hver pylon, tager det i dag kun få dage med dronerne, forklarer Svend Gjerding, der er Asset Operation Manager i Sund & Bælt.

Teknologi bidrager til en længere levetid
Efter flyvningen analyseres dronernes billeder digitalt i et softwareprogram, der er bygget på kunstig intelligens. Det betyder, at programmet hele tiden bliver bedre til visuelt at analysere betonens tilstand.

– Med disse teknologier kan vi nemt og præcist følge udviklingen af betonskader på pylonerne. Den AI-baserede indsigt gør os også bedre i stand til at forudsige, hvornår nye skader vil opstå. I bedste fald kan vi helt undgå store, omkostningstunge skader, fortæller Svend Gjerding.

Mere præcis og rettidig vedligehold betyder, at Storebæltsbroen i dag forventes at kunne stå 100 år længere end forudset ved åbningen i 1998.

Udover den enorme økonomiske gevinst ved denne levetidsforlængelse, indebærer det også en beregnet CO2-besparelse på 274.000 ton over 100 år, hvilket svarer til ca. 20.000 husstandes årlige udledning.

Dronen styres via et joystick af en dronepilot. Piloten bestemmer selv sit flyvemønster. Efterfølgende genereres en 3D model med alle betonskaderne på. I softwareprogrammet ligger en algoritme, som er trænet i at finde typiske betonskader.

Algoritmen markerer på billederne, når den mener, der er en skade. Til slut verificeres og beskrives skaden af en ingeniør.

Findes en skade som algoritmen ikke har fundet, markerer ingeniøren den i softwaren, og data bliver anvendt næste gang Algoritmen trænes hvilket betyder at modellen forbedres over tid.

Når eftersynet er gennemført i programmet, overdrages materialet til entreprenører, der udbedrer skaderne.

-dc