Drop det studentersnobberi

Det er ofte forældrene, der presser deres børn til at vælge en gymnasieuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Det viser en analyse fra Tekniq

Af Dan Bjerring

Der er voldsomt brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse frem for en ofte ubrugelig studentereksamen.

En erhvervsuddannelse vil oftest være vejen til sikker beskæftigelse og en god indtægt resten af arbejdslivet, men alligevel er det kun de færreste forældre, som foretrækker, at deres børn vælger en erhvervsuddannelse.

Det viser en ny undersøgelse, som ifølge Tekniq understreger behovet for et opgør med den uddannelsesmæssige vanetænkning, mange forældre tilsyneladende stadig er præget af.

Beklagelig prioritering
Ifølge undersøgelsen svarer kun 19 procent af de 931 forældre, der har deltaget i undersøgelsen, at de foretrækker, at deres barn søger ind på en erhvervsuddannelse. Til sammenligning peger hele 44 procent på gymnasiet som det foretrukne valg, og det kalder Tina Voldby, der er underdirektør hos Tekniq, ’beklageligt’:

- Det er udtryk for en forældet tankegang om gymnasiet som den eneste vej til et ”godt” liv. En tankegang, der har vist sig at være mere end almindeligt svært at ændre på. Samtidig ved vi, at forældrene har stor betydning for de unges uddannelsesvalg, og derfor er der tydeligvis brug for, at både fædre og mødre i højere grad bakker op om erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt og godt uddannelsesvalg, siger hun.

Kampagne med effekt
Tekniq gennemfører jævnligt kampagner for at promovere uddannelserne indenfor installations- og industriområdet, og det har da også haft effekt på elektriker- og vvs-energiuddannelsen, hvor der har været stigende lærlingetal:

- Det er dog kun lykkedes, fordi vi har et meget højt udviklingstempo på uddannelserne og hæver kompetenceniveauet i takt med den teknologiske udvikling – og ikke mindst den grønne omstilling – så man matcher virksomhedernes behov, siger Tina Voldby.

Til gengæld er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen på metaluddannelserne, hvor virksomhederne melder om mangel på lærlinge.

Brug for udvidet indsats
Befolkningsundersøgelsen viser også, at erhvervsskoler, organisationer og politikere har brug for at udvide indsatsen, og i højere grad at inddrage forældrene i vejledningsarbejdet, hvis man for alvor vil sætte erhvervsuddannelserne på det ’mentale landkort’ hos den næste generation af potentielle faglærte – og ikke mindst deres forældre.

Tina Voldby hæfter sig ved, at 35 procent af deltagerne i undersøgelsen ikke mener, det har nogen betydning, hvilken ungdomsuddannelse deres børn vælger:

- På sin det er positivt, at de unge dermed får mulighed for at træffe deres egne valg uden påvirkning hjemmefra. Problemet er bare at den information, de får ude i folkeskolerne, alt for ofte er mangelfuld og i for høj grad fokuserer på de gymnasiale uddannelser, siger hun.