Dyrt at sende Arne på pension

På et tidspunkt, hvor ikke mindst byggebranchen skriger på mangel af arbejdskraft, trækkes ifølge CEPOS 9000 personer ud af arbejdsmarkedet

Af Dan Bjerring

Venstrefløjen i Folketinget, inklusive Dansk Folkeparti, har vedtaget at indføre forbedrede muligheder og rettigheder for at gå tidligere på pension, den såkaldte ’Arne-pension’.

Den nye mulighed trådte i kraft 1. august og de første, der kan søge om ret til tidlig pension, er personer, der er født i 2. halvår 1955 og frem til og med 1960.

Ifølge regeringen giver den nye pensionsordning dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv, ret til at trække sig tilbage før folkepensionen, idet retten til tidlig pension kun afhænger af den enkeltes anciennitet på arbejdsmarkedet, som gøres op, når man er 61 år.

Pavestolt
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard erklærer sig ’pavestolt’ over, at ordningen nu træder i kraft:

- Vi kan ikke blindt blive ved med at hæve pensionsalderen, uden at vi tager ansvar for de mennesker, som har taget deres tørn på arbejdsmarkedet gennem et langt og ofte hårdt arbejdsliv. Alle skal kunne trække sig værdigt tilbage, inden de er helt nedslidte, siger han.

Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.

Mindretallet er nedslidte
Ordningen forventes ifølge den borgerligt-liberale tænketank, CEPOS, at trække cirka 9.000 ud af arbejdsmarkedet og koste skatteyderne cirka tre milliarder kroner:

- Vi ved ikke, hvor mange af de 9.000, der reelt vil være nedslidte. Men sandsynligheden taler for, at det vil være mindretallet. Det viser erfaringerne med efterlønnen. En undersøgelse fra VIVE viste for eksempel, at det i 2006 kun var 16 procent af efterlønnerne, der beskrev sig selv som nedslidte. Sådan går det, når folk kan pensionere sig selv på skatteydernes regning, siger direktør Martin Ågerup.

Han peger på, at nogle kommer til at arbejde mere og længere for at andre - der ikke er mindre arbejdsdygtige - kan gå tidligere på pension. Mens nogle, der har mere brug for tidlig pension må konstatere, at de ikke er omfattet af ordningen.

Forbrugerne kommer til at betale regningen
Socialdemokraterne foreslår at skaffe de tre milliarder kroner ved blandt andet at hæve skatten på finanssektoren med 2,35 milliarder.

Finansministeriet har ifølge CEPOS skønnet, at renten på udlån fra danske banker i gennemsnit vil stige med knap 0,1 procentpoint som følge af skatten. Finans Danmark har beregnet at en normal dansk børnefamilie med to lønmodtagere i ejerbolig i gennemsnit risikerer en årlig ekstraregning på 1.400 kroner. For en pensionistfamilie i ejerbolig bliver regningen i gennemsnit på 800 kroner. om året.

En mellemstor dansk produktionsvirksomhed får en ekstraregning på 25.000 kroner om året, penge der i sidste ende skal betales af forbrugerne.