Efter Børsen-brand: Ny kulturarvsfond vil sikre bevaringsværdige danske bygninger

På Verdensarvsdagen 18. april 2024 lanceres Danmarks Kulturarvsfond, hvis formål er at redde bevaringsværdige bygninger indenfor udvalgte kategorier specielt i landdistrikterne

Stiftelsen af en kulturarvsfond er ovenpå tirsdagens spektakulære billeder af Børsen i brand blevet højrelevant.

På den internationale Verdensarvsdag den 18. april lancerer det almennyttige selskab Danmarks Kulturarv en kulturarvsfond, der skal bidrage til at varetage bygningskulturens interesser.

Det drejer sig om op imod en halv million bevaringsværdige ejendomme spredt rundt om i Danmark, hvoraf mange er i risiko for at gå til, fordi ingen i øjeblikket har midlerne til at redde dem.

- Det står om nogensinde klart, hvor vigtig vores historiske bygningskulturarv er. Jeg tror alle danskere blev berørt i forbindelse med branden i Børsen tirsdag morgen, hvor vi så 400 års danmarkshistorie gå op i flammer.

- Hvis der skal komme noget positivt ud af den tragiske brand, så håber jeg, at det vil betyde, at vi i en bredere sammenhæng får øjnene op for den bygningsarv, som findes rundt om i hele Danmark, som vi i disse år ser forfalde, siger Knud Erik Jørgensen, der er direktør og en af stifterne af Danmarks Kulturarv.

Tankerne bag fonden, Danmarks Kulturarvsfond, er blandt andet inspireret af National Trust i England, som har vist, hvordan en ikke-kommerciel erhvervsdrivende fond kan gøre en stor forskel.

En anden inspirationskilde er franske Dartagnans, som det seneste årti er lykkedes med at bevare kulturarv gennem crowdfunding.

Den danske udgave, som selskabet Danmarks Kulturarv nu igangsætter forarbejdet til, skal drives som en almennyttig erhvervsdrivende fond, der har som formål at købe, restaurere og drive historiske bygninger.

Fonden vil i høj grad basere sine projekter på lokale fællesskaber blandt andet inspireret af National Trust i Skotland, der har op mod 4000 frivillige tilknyttet.

Foruden Knud Erik Jørgensen, der er tidligere professor fra Aarhus Universitet, er der tre øvrige stiftere, som alle brænder for danskernes fælles bygningskulturarv.

De øvrige tre er arkitekt Jens Aaberg, MAA, byggeøkonom MDB og direktør i Aaberg & Pilgaard ApS, Morten Anker Petersen, direktør i tømrer- og entreprenørfirmaerne Karl D. Petersen og Møllebygger Petersen samt Anne Midtgaard Jønsson, medstifter og bestyrelsesmedlem i Byghaandværk.

Som en vigtig del af forarbejdet hen imod stiftelse af fonden vil initiativtagerne nu gå i gang med at række ud til rådgivere og potentielle medstiftere, som kan bidrage til at fonden dels får et formål, som forener bevarelse af kulturarv med principperne for bæredygtighed, dels en hensigtsmæssig organisatorisk ramme.

Endelig er det afgørende med en tilstrækkelig grundkapital, der gør det muligt at renovere udvalgte, forsømte bygninger af historisk værdi og lade dem genopstå som lokale samlingspunkter.

Med henblik på at sikre driften de første tre år er målet i første omgang at fundraise 25 mio. kr. Målet skal nås primært gennem partnerskaber med erhvervslivet og gennem opbakning fra privatpersoner.

Selskabet Danmarks Kulturarv har allerede investeret i sit første projekt, Kruså Vandmølle, hvor projektselskabet KV23 ApS arbejder på at forberede en gennemgribende renovering med henblik på at indrette møllen som centrum for både naturmæssige og historisk-kulturelle oplevelser i grænselandet.

Under taget håber man at kunne indrette et refugie, hvor vandrende på Gendarmstien og Hærvejen vil kunne finde overnatning.

- Det var egentlig besluttet, at Kruså Vandmølle trods sin historiske værdi skulle rives ned, da bygningen efterhånden var blevet bleve det, som i medierne blev kaldt en 'bevaringsværdig ruin'.

- Heldigvis blev den plan aflyst, da Danmarks Kulturarv meldte sig på banen som køber. Nu genopstår møllen som samlingspunkt for hele området, siger Knud Erik Jørgensen.

-dc