Ejendomsskattestigning truer på op til 900 procent

Landdistrikternes Fællesråd advarer nu Folketinget mod konsekvenserne af det nye ejendomsvurderingssystem, der omkategoriserer mindre landejendomme til parcelhuse

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Omkring 15.000 ejere af mindre landejendomme risikerer voldsomt stigende ejendomsskatter, og det kan ifølge Landdistrikternes Fællesråd føre til, at færre vil bosætte sig uden for byerne.
Landdistrikternes Fællesråd understreger over for Folketingets ’Udvalg for Landdistrikter og Øer’, at de nye vurderinger for mange familier på landet bliver altafgørende for deres fremtid, og at det kan blive en stor kæp i hjulet for udviklingen af ny-bosætningen på landet

Får vidtrækkende konsekvenser
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard slår fast, at det nye ejendomssystem får vidtrækkende konsekvenser:

- Ikke alene for den enkelte familie, som kan blive stavnsbundet til ejendommen uden mulighed for forandringer på ejendommen, indtil de er nødt til at sælge ejendommen. Det vil særligt ramme mindre landejendomme med mindst landbrugsdrift eller ejendomme med naturområder, vådområder eller rekreative områder. Det er eksempelvis ejendomme, som heste, nogle afgrøder og lokalt producerede fødevarer, der måske sælges fra en gårdbutik, påpeger han over for politikerne.
'

Han kalder det ’brandærgerligt’, fordi netop den livsform på landet har været på fremmarch de senere år.

Boliger med meget lidt jord
Vurderingsstyrelsen foretager de nye omkategoriseringer, der omhandler landejendomme op til 15 hektar, og helt konkret risikerer den enkelte ejendomsejer ifølge eksterne rådgivere at skulle betale op til otte eller ni gange mere i ejendomsskat.

Ifølge Steffen Damsgaard kan ejerne som konsekvens blive nødt til at sælge en betydelig del af deres jord til større fuldtidslandbrug, som har lavere jordbeskatning:

- Samlet vil det betyde, at landområderne - udover store fuldtidsbedrifter - kun vil rumme boliger med meget lidt jord. Altså en form for ’parcelhus på landet’. Variationen i boligudbuddet bliver mindsket betragteligt, når de mindste landbrug og landejendomme rammes af stigende ejendomsskatter, og dermed gradvis forsvinder som ejendomstype, mener formanden.

Rammer naturen og biodiversiteten
Det vil alt andet lige gøre det mindre attraktivt at bosætte sig på landet, som ellers har hårdt brug for alternative boliger for at kunne konkurrere med byerne.

Politikerne kommer altså med det nye vurderingssystem til at sætte ekstra skub under den befolkningstilbagegang, som allerede er i gang nogle steder:

- Samtidig er der et naturhensyn, som risikerer at gå tabt, når ejerne bliver nødsaget til at sælge ud af deres jord til større landbrugsbedrifter. Man straffer de ejere af landejendomme på under 15 hektar, som har anvendt jorden til skov, natur og rekreative områder. Når mange ejendomme vil ende med at sælge jord til fuldtidslandbrug, så bliver det til landbrugsproduktion og ikke til natur og rekreative formål med små biotoper og øget biodiversitet. Fra mit perspektiv er det helt skævt midt i en klima- og biodiversitetskrise, slutter formanden for Landdistrikternes Fællesråd

Uretfærdig ligestilling
Den nye omkategorisering forsøger at sidestille ejerboliger på landet med ejerboliger i byerne, men spillereglerne for salg af jord er vidt forskellige i by og land. Når man ejer jord i en landzone, har man langt fra de samme muligheder for at sælge jorden fra som i byerne.

Hvor jord i en byzone eksempelvis kan sælges til naboen eller endda i nogle tilfælde kan udstykkes til nye boliger, kan jord i landzoner udelukkende sælges som landbrugsjord. Så det er en ligestilling, der kan virke urimelig.