Ekspert: Pladerne er korrekt monteret
Tommy Bunch-Nielsen har siden marts besigtiget de fleste af de cirka 100 anmeldelser Byggeskadefonden har fået ind, og han afviser at problemet med fugt skyldes forkert montering af MgO-pladerne
Byggeskandalen med de såkaldt MgO vindspærreplader, der i kraft af deres store saltindhold(magnesiumklorid) trækker vand ud af luften, så det pibler ned af pladerne og forårsager skader, er langt mere omfattende end hidtil antaget. Siden begyndelsen af marts har Byggeskadefonden fået cirka 100 anmeldelser ind, der omfatter knap 20.000 almennyttige lejligheder, der enten er renoveret eller bygget med disse plader. Dertil skal lægges alle skaderne i det private byggeri og det offentlige byggeri som institutioner, rådhuse og hospitaler, hvor pladerne også er brugt.- Jeg er enig, når nogle kalder det her for årtiers største byggeskandale. Siden 2010 er der anslået brugt over en million m2 af de her plader, hvor over halvdelen nu skal udskiftes. Og med stilladser og facadebeklædning, der først skal afmonteres osv. så vil prisen ligge på mellem 2.-3.000 kroner pr. m2 og dermed en samlet regning på en milliard kroner eller mere, siger Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør i Bunch Bygningsfysik.
Pladerne har ikke været forkert monteret
Sammen med virksomheden Overfladeteknik Aps har han siden marts været sat til at gennemgå alle de anmeldelser, Byggeskadefonden har fået ind. Formålet er at få målt skaderne op og i september komme med et prisoverslag på, hvad udbedringerne vil koste. Det største problem, de oplever under besigtigelserne, er, at fugten får galvaniserede søm, skruer der er ført gennem pladerne, samt beslag og profiler til at korrodere. Nogle er tæret igennem allerede efter to år. Undervejs har en enkelt grossist også fremført, at det slet ikke er MgO pladerne, den er gal med, men at der derimod er tale om forkert montering af pladerne. Det kan Tommy Bunch-Nielsen dog klart afvise.
- Det er der overhovedet ikke tale om i de sager, vi har besigtiget. Det viser bare, at de overhovedet ikke har forstået problemet. Faktisk er det sådan, jo mere korrekt du monterer disse vindspærreplader, des større problemer får du. Fordi det netop er ved den gode ventilering, at pladerne suger mest fugt til sig.
Af Johannes H. Nørgård
Fakta: MgO-plader
MgO-vindspærreplader indeholder magnesiumklorid(salt), der suger fugt, når den omgivende luft har en højre fugtighed. Det sker allerede ved en relativ luftfugtighed på 34 %, der ligger langt over udeluften efterår og vinter, som typisk har 90 % RF. Når pladen er mættet af vand, lægger det sig på overfladen, og vandet driver ned i konstruktionen og trænger ud i lægter og bagvæg. Samtidig korroderer(tærer) søm, skruer og beslag.
Alene udbedringen af skader i bebyggelsen Kjærslund i udkanten af Aarhus med 381 lejligheder ventes at løbe op i 20 millioner kroner
Tidslinje
4.marts
Som det første medie afslører BygTek.dk undersøgelse, der viser, at plader af magnesiumklorid og magnesiumoxid(MgO-plader) kan opsuge luftens fugt og afgiver det som saltholdigt vand.
6.marts
Byggeskadefonden advarer boligorganisationerne om, at der kan være alvorlige problemer med pladerne, og følger op med at advare almene bygherrer og kommuner mod at bruge disse plader indtil videre.
-.marts
Dansk Byggeri orienterer sine medlemmer. De frygter, at problemet kan være meget omfattende, fordi det er plader, der i en årrække har været anbefalet af en lang række rådgivere.
16.marts
Flere entreprenører stopper øjeblikkeligt brugen af MgO plader, deriblandt MT Højgaard og elementleverandøren Taasinge Træ
12.marts
Brancheforeningen Danske Byggecentre anbefaler sine medlemmer, at man kun sælger disse plader, hvis der er tydelig dokumentation for deres fugtabsorberende egenskaber.
24.marts
Kammeradvokaten/advokatfirmaet Poul Schmidt holder møde for det entrepriseretlige netværk om materialeansvaret for de fugtige MgO-plader.
25.marts
Præciserer Nordisk Miljømærkning, at MgO-plader til udendørs brug ikke vil kunne blive Svanemærket, fordi de ikke kan anvendes i facaden uden problemer.
1.april
Byggeskadefonden sætter Bunch Bygningsfysik og virksomheden Overfladeteknik Aps til at afdække, hvilke pladeprodukter det drejer sig om, omfanget og hvad det vil koste at udbedre.
9.april
Danske Ark advarer og opfordrer medlemmer, der har brugt disse plader som vindspærre, til at informere bygherrerne på de pågældende byggerier, ligesom der bør udvises varsomhed ved fremtidig anvendelse.
15.april
Ingeniørforeningen IDA holder møde omkring MgO-plader, og især i forhold til syns- og skønssager, hvad det er for skadestegn, der ses i facader.
5.maj
BYG-ERFA blad ’slår en kolbøtte’ og advarer nu om fugtsugende vindspærreplader
24.juni
Byggeskadefonden gør status over den foreløbige undersøgelse, der viser, at der er problemer med stort set alle MgO-plader uanset produktnavn, type, alder, anvendelse.
4.august
Byggeskadefonden har fået 100 sager ind, og status er, at pladerne er brugt i cirka 20.000 almene boliger, og en udbedring vil koste en milliard kroner eller mere.
Aviser, DR og TV2 tager nu sagen op, og især Ingeniøren udmærker sig ved en grundig afdækning af alle problemerne med pladerne.
