Aktuelle nyheder - Byggeri

Erhvervsfjendtlige kommuner høster ekstragevinst på dækningsafgiftenDansk Industris skatte- og boligøkonom, Bo Sandberg

Erhvervsfjendtlige kommuner høster ekstragevinst på dækningsafgiften

Stigning i dækningsafgiften med tilbagevirkende kraft er en skjult økonomisk bombe under virksomhederne

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en kommentar til den årlige statistik fra Danmarks Statistik om ejendomsbeskatning siger
Bolig- og skatteøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri, at grundskylden er den altdominerende ejendomsskat for de private boligejere.

Men der er store geografiske forskelle kommunerne imellem. Gennemsnittet for hele landet er 10.576 kroner i årlig betaling i grundskyld pr. ejerbolig, men det spænder fra cirka 35.500 kroner i Rudersdal Kommune til 3.100 kroner i Morsø Kommune.

Ifølge Danmarks Statistik kom der 33,1 milliarder kroner ind i ejendomsskatter i 2022, og det er en stigning med 2,0 procent i forhold til 2021.

Pilen peget svagt opad
Ifølge Danmarks Statistik har ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu svinget mellem 2,7 - og 3,0 procent siden 2010 og udgør knapt 2,9 procent i år.

Bo Sandberg noterer, at pilen i øjeblikket peger svagt opad i ejendomsbeskatningen, og han understreger, at DI helst ser dækningsafgiften på forretningsejendomme helt afskaffet.

Dækningsafgiften er en særlig ejendomsskat på erhvervsejendomme, som nogle kommuner af helt egen kraft vælger at belaste deres virksomheder med, mens andre demonstrerer deres erhvervsvenlighed ved at undlade denne særskat.

Voldsom stigning med tilbagevirkende kraft
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige tal står provenuet fra dækningsafgift på forretningsejendomme til at være stort set uændret på 2,23 milliarder kroner i 2022 mod 2,26 milliarder kroner i 2021.

- Desværre er den opgørelse misvisende, da den ikke tager højde for den stigning i dækningsafgift på cirka 30 procent, som Folketinget vedtog i slutningen af 2021. som en udmøntning af boligskatteforliget i 2017. Det betyder, at når de endelige tal engang foreligger med tilbagevirkende kraft, vil det hæve dækningsafgiftsprovenuet til cirka 3,0 milliarder kroner i 2022, siger Bo Sandberg.

34 kommuner opkræver dækningsafgift i 2022
I 2022 er der 34 kommuner - fortrinsvis øst for Storebælt - der opkræver dækningsafgift på erhvervsejendomme.

I år har Odense, Holbæk og Næstved helt afskaffet dækningsafgiften, hvortil kommer Egedal og Kerteminde, der har sænket afgiften:

- DI har i mindst ti år arbejdet for lavere eller helt fjernet dækningsafgift på erhvervsejendomme. Siden 2012 har langt størstedelen af de 47 kommuner, som dengang opkrævede afgiften, valgt at sænke den, og 13 kommuner har helt afskaffet den. Derved er erhvervsklimaet forbedret mange steder i landet, siger DI’s skatteøkonom.

Ingen overgangsordning og retssikkerhed
I de kommuner, der stadig opkræver dækningsafgift, har 2022 været et tilbageskridt. I år stiger den gennemsnitlige dækningsafgift nemlig med 30 procent, hvilket bare ikke fremgår af statistikkerne endnu, da beskatningsgrundlaget i form af nye erhvervsejendomsvurderinger stadig ikke er på plads.

- Og for den enkelte virksomhed kan ekstraregningen blive mange gange højere, hvilket slet ikke giver mening. Baggrunden for den meget pludselige stigning i dækningsafgiften er boligskatteaftalen fra 2017. Den aftale forudsatte, at når de nye ejendomsvurderinger får effekt, så skulle der for dækningsafgiftens vedkommende ’indhentes’ den prisudvikling, som kommunerne var gået glip af siden 2014 grundet de suspenderede vurderinger, siger Bo Sandberg.

Dækningsafgiften holdes IKKE i ro
Dækningsafgiften er unik i forhold til de øvrige ejendomsskatter på både private boligejere og virksomheder:

- Her var udgangspunktet i boligaftalen fra både 2017 og 2020 nemlig, at kommunernes og statens indtægter skal holdes i ro, når de nye ejendomsvurderinger får effekt, eller der som minimum skulle være en gradvis overgangsordning – blot desværre ikke for dækningsafgiften slutter Bo Sandberg.


Læs mere om Byggeri

23/11 2022