Erhvervsskoler er ikke kun håndværkerskoler
Danske Byggecentre opfordrer til at adskille erhvervsuddannelserne sprogligt og kalde dem ved deres navn. Selv de dygtigste håndværkere er afhængige af de merkantile uddannelser
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Brancheforeningen Danske Byggecentre har anmodet om foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at pege på, at erhvervsuddannelser er andet end håndværkere.
Der henvises i henvendelsen blandt andet til, at der i den ambitiøse grønne omstilling af det danske samfund stilles store krav til ’de kloge hoveder og dygtige hænder’ med en bred vifte af kompetencer:
- De merkantile uddannelser spiller en afgørende, men ofte overset rolle. Det er for eksempel uomtvisteligt, at håndværkere spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling.
- Det er dygtige håndværkere, der bygger de mest bæredygtige boliger og energieffektiviseringer, som vi så hårdt har brug for.
- Men selv de dygtigste håndværkere er afhængige af de merkantile uddannelser, og hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at mangle 57.000 uddannede i 2030, forklarer Danske Byggecentre blandt andet.
Bruger ikke gymnasial uddannelse
Danske Byggecentre foreslår helt konkret, at studievejledere fra erhvervsuddannelserne skal have adgang til at vejlede elever på de gymnasiale uddannelser:
- Alt for mange elever bruger aldrig deres gymnasiale uddannelse og ender som ufaglærte. En analyse fra 2022 viser en stigning i antallet af studerende under 30 år, som hverken er i gang med eller har afsluttet en ny uddannelse fem år efter studentereksamen.
- I 2014 var antallet 15.000, i 2021 var tallet 23.000. Det er ikke godt nok og vidner om, at eleverne bliver vejledt forkert og ender på den forkerte hylde, lyder budskabet.
Barriere for forslag
Alene blandt HHXelever ender 40 procent i lærepladser efter afsluttet eksamen. Hvis erhvervsuddannelsernes studievejledere fik adgang til de pågældende elever, vil de i højere grad være i stand til at præsentere et alternativ:
- En barriere for forslaget er, at gymnasierne bliver målt på, hvor mange gymnasielever der fortsætter med videregående uddannelser.
- Gymnasierne har altså et incitament til at holde studievejledere fra erhvervsuddannelserne væk, konkluderer Danske Byggecentre.
Flere skal kende mesterlære
Der peges i den forbindelse på, af flere skal kende til mesterlære, der kan kombinere teori og praksis. Ordningen tilbydes også inden for de merkantile uddannelser, eksempelvis byggecentre.
Sidst men ikke mindst er der en konkret opfordring til at adskille erhvervsuddannelserne i den måde, de omtales på:
- Det er nødvendigt at stoppe med at betragte alle erhvervsuddannelser som udelukkende rettet mod håndværkerfagene… For at lykkes med at tiltrække flere unge er det afgørende, at vi fremhæver uddannelsernes nuancer og muligheder.
- Det er ikke muligt, så længe uddannelserne kun bliver omtalt som håndværkerskole. Derfor skal man også fra offentlig side bryde med den gængse opfattelse og omtale uddannelserne med de nuancer og særpræg, de faktisk besidder.
- Adskil erhvervsuddannelserne sprogligt og kald dem ved deres navn. De merkantile uddannelser skal være kendt som de merkantile uddannelser.
