EU tryner den danske modelEU-Domstolen skal afgøre, om vi kan bevare den danske arbejdsmarkedsmodel

EU tryner den danske model

Selv om der er en i gang værende sag ved ERU-Domstolen, SKAL Danmark indføre Mindstelønsdirektivet, der er et kæmpe angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Regeringen har afgivet bemærkninger til interventionsindlæg fra Kommissionen og otte medlemslande. Dermed slutter den skriftlige behandling af annullationssøgsmålet ved EU-Domstolen

Siden regeringen den 18. januar 2023 anlagde søgsmål mod Ministerrådet og EU-Parlamentet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet, har der kørt en skriftlig proces ved EU-Domstolen.

Senest har Kommissionen og otte medlemslande valgt at gå ind i sagen – flertallet til støtte for Ministerrådet og Parlamentet, men også en enkelt til støtte for Danmark. Regeringen har afgivet sine bemærkninger til disse ni ’intervenienter’.

SKAL gennemføre direktivet
Mindstelønsdirektivet blev vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet. Medlemslandene skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag ved EU-Domstolen.

- Mindstelønsdirektivet er et stykke lovgivning uden fortilfælde. Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været stærkt kritiske igennem hele forløbet. Den skriftlige proces har ikke ændret på vores vurdering. Vi mener fortsat ikke, at der er hjemmel i traktaterne til mindstelønsdirektivet. Det er rigtig positivt, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen – og forhåbentlig give os medhold, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).


1/1 2024