Faldende temperatur på boligmarkedet

Faldende temperatur på boligmarkedet

Boligsidens seneste tal for boligmarkedet viser, at der var lidt færre købere i markedet i april efter lidt mere aktivitet i marts

Af Dan Bjerring

For byggeriet – især de mindre byggevirksomheder – er temperaturen på boligmarkedet en væsentlig faktor.

Det skyldes især, at mange bolighandler også som regel fører ombygninger og renoveringer med sig,

Køberbarometer fra Home og YouGov viser dog, at der er mere aktivitet på vej. Fra marts til april faldt antallet af bolighandler på landsplan med godt 13 procent - og den umiddelbare forklaring på faldet er, at påsken i år lå i april.

Påsken trækker ifølge Michael Dalsager fra Home typisk boligsalget ned, fordi der er flere helligdage og færre købere på fremvisning. Men det forklarer nok ikke hele faldet i år.
Michael Dalsager peger på, at faldet fra marts til april i år er i den høje ende af skalaen.

Ketchupeffekt i marts
I årene fra 2011 til 2019 – før Corona – var der i gennemsnitknap 6 procent færre bolighandler i april sammenlignet med marts i de år, hvor påsken lå i april.

Faldet er dog mindre end i 2021 (-19 procent) og 2022 (-15 procent), men det er ’skæve’ år i boligmarkedets ’almanak’:

- I marts spillede en mindre ketchupeffekt sandsynligvis positivt ind: En opsparet boliginteresse blev delvist udløst efter flere måneder med meget få handler, siger Michael Dalsager.

Lys fremtid
Færre bolighandler i april ændrer ikke på, at boligmarkedet generelt er på vej frem igen. Grundstemningen er langt mere positiv nu end i efteråret, og udsigterne for boligmarkedet i de kommende måneder tegner ifølge Home lys.

Knap hver sjette dansker har boligkøbsplaner i det næste halve år, og det er især i hovedstadsområdet, hvor køberne har holdt sig mest tilbage, der nu vender tilbage på boligjagten.

Tallene fra Boligsiden viser blandt andet, at antallet af lejlighedshandler i København er det samme i april som i marts.

17/5 2023