Farvel til Håndværkerfradraget?
Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad – MEN TIL HVAD? Finansminister Nicolai Wammen præsenterede mandag sit udspil til Finanslov for 2022, og det var ikke rar læsning for byggebranchen.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Regeringen skærer igen Boligjobordningen – Håndværkerfradraget – ned til, hvad det var før coronakrisen, og dens støttepartier er alle på direkte jagt efter den resterende del af fradraget, som de ønsker helt fjernet.
Ganske vist sagde finansministeren, at det ikke er regeringens ønske at fjerne fradraget helt, men på den anden side var han åben for forslaget i forbindelse med forhandlingerne om et finanslovsforlig.
Dagene for Boligjobordningen, i hvert fald i forhold til håndværkerdelen, er derfor er er derfor med ret stor sandsynlighed talte.
God løsning i morgen?
Det er et finanslovsudspil helt renset for det erhvervsliv, der i sidste ende skal finansiere den voldsomt store offentlige sektor, der fortsat skal vokse og dermed fjerne en del af den arbejdskraft, som de private virksomheder har så hårdt brug for.
Dansk økonomi er i meget stærk fremgang og ventes i år at vokse med 3,8 procent, ligesom beskæftigelsen er historisk høj, og flere danskere end nogensinde før er i job.
Men regeringen forsøger ikke med et eneste initiativ i Finanslovsforslaget at komme det private erhvervsliv i møde i forhold til at løse problemerne med at skaffe arbejdskraft. Der er håbet tydeligvis, at ’der kommer en god løsning i morgen’.
Balanceret opsving
Med forslaget til Finansloven lægger regeringen op til at stramme finanspolitikken og reducere det offentlige underskud til 0,2 procent af BNP, og forventningen er, at dansk økonomivil vokse med 3,8 procent i år og 2,8 procent næste år.
- Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik. Det gælder både i gode og svære tider. Sidste år var der brug for at træde på den økonomiske speeder for at holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser. Væksten i dansk økonomi er vendt stærkt tilbage, og derfor lægger vi op til en strammere finanslov, som bidrager til et balanceret opsving. Vi tager ansvar – både gennem kriser og opgangstider, sagde finansminister Nicolai Wammen blandt andet.
Effektivisér den offentlige sektor
Fra de store erhvervsorganisationer er der stærk kritik af, at regeringen med finanslovsforslaget ikke præsenterer løsninger på problemerne med at skaffe arbejdskraft.
Administrerende direktør Lars Sandahl Sørnsen fra Dansk Industri, der jo også nu taler på byggeriets vegne, efter efterlyser mod til at effektivisere den offentlige sektor og handling for at hjælpe de private virksomheder med akut behov for flere hænder:
- Det er nærmest ubegribeligt, at regeringen ikke reducerer antallet af offentligt ansatte hurtigere og mere omfattende, når den private sektor skriger på arbejdskraft. Det hænger ikke sammen, og jeg savner et mod til at effektivisere den offentlige sektor. Vi mangler fokus på et af de meget store og meget reelle problemer, vi står over for som samfund lige nu - at have adgang til tilstrækkelig meget arbejdskraft. Det drejer sig både om kvalificeret arbejdskraft, faglært arbejdskraft og ufaglært arbejdskraft, siger han
Fjern modregning i folkepensionen
Administrerende direktør Brian Mikkelsen i Dansk Erhverv kalder det ’ærligt talt skuffende’, at regeringen ikke kommer med bud på, hvordan arbejdskraftudfordringen skal løses:
- Når virksomhederne ikke kan få de rigtige medarbejdere, så kan de heller ikke følge med ordrerne. Og så går Danmark glip af vækst, velstand og arbejdspladser. Der er behov for at se på antallet af offentligt ansatte, som er steget markant på det seneste. Det skal ned, for når en person arbejder i det offentlige, så står vedkommende ikke til rådighed for det private,” siger Brian Mikkelsen, der blandt an det foreslår en sænkelse af beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, at reducere dimittendsatsen for nyuddannede og at fjerne modregningen i folkepensionen.
