FC Beton køber Leca’s blokfabrik i Gadbjerg

Leca indgår aftale med FC Beton A/S om salg af Leca A/S’ blokfabrik i Gadbjerg og melder sig samtidig parat til at fortsætte det i forvejen gode samarbejde med FC Beton fra sidelinien

Pr. 1. november overtager FC Beton A/S Leca A/S’s blokfabrik i Gadbjerg. Produktionen af Leca-blokkene i Gadbjerg fortsætter uændret efter overtagelsen, ligesom de nuværende aftaler, for så vidt angår indkøb og salg forstætter frem til de eksisterende kontrakters udløb.

- Vi glade for, at FC Beton overtager produktionen af blokke i Gadbjerg. FC Beton er kendt som en pålidelig og solid aktør i markedet, og vi ser frem til ikke bare at følge med fra sidelinjen, men også til at fortsætte det gode samarbejde som leverandør til fabrikken i fremtiden, siger Torben Dyrberg, Managing Director hos Leca.

Hos FC Beton glæder man sig over at skulle overtage produktionen i Gadbjerg, og ser frem til at møde kunder og medarbejdere i den nærmeste fremtid.

- Vi har en lang historie inden for produktion af Leca-blokke, og med fabrikken i Gadbjerg understreger vi den del af forretningen yderligere, siger Jens Mølgaard, der er administrerende direktør i FC Beton A/S

FC Beton A/S er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1942 i Aalborg. FC Beton A/S startede ud som producent af belægningssten og cementtagsten, og derudover har virksomheden i dag udvidet produktionen til blandt at omfatte færdigbeton, Leca-blokke, fundablokke, havefliser og betonsten. Virksomheden driver i dag fem produktionsanlæg og har 45 medarbejdere.

-cmn

31/10 2016