Fibernet-kontrakt til 370 mio. kr. i hus

Aarsleff-koncernens selskab Petri & Haugsted AS har indgået kontrakt med TDC Group på etablering af kundeordrede fiberforbindelser og fejlretning på fibernettet i hele landet

Med indgåelsen af en kontrakt til til et større million-beløb i et datterselskab melder Aarsleff-koncernen nu ind over for Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen i København, at der er nye opgaver i hus.

Det drejer sig om  en kontrakt, der udføres af konsortiet Fiber & Anlæg I/S, et samarbejde, der udover Aarsleff-selskabet Petri & Haugsted omfatter Eltel Networks A/S og Munck Forsyningsledninger A/S.

Kontrakten løber over de næste tre år fra d. 1. juli 2016. Petri & Haugsteds andel af kontrakten forventes at være på cirka 370 millioner kroner fordelt over kontraktperioden.

Med kontrakten fortsætter samarbejdet mellem konsortiet Fiber & Anlæg I/S og TDC Group, da parterne indgik en lignende femårig kontrakt i 2011.

Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2015/2016.

-cmn

21/4 2016