Fikse fingre til at drive virksomhed
SMVere får bedre forretning med stærk ledelse. Danske Anlægsgartnere og Dansk Håndværk går sammen og tilbyder deres medlemmer ledelseskurser
Uanset om en virksomheden vil vokse eller blot trives i den størrelse den har, så er en vedholdende og målrettet ledelse grundstenen for om det lykkes.
Derfor sætter en række ledere fra danske håndværksvirksomheder sig nu på skolebænken, for at lære hvordan.
Med en omfattende lederuddannelse i fem moduler, der hver rækker over to dage, skal ledere og ejere lære alt fra virksomhedsstrategi til salg og forhandlingsteknik.
Og det er ikke kun chefen og ejerne, der får tilbuddet. Også mellemledere, formænd for eksempelvis byggesjak og medarbejdere med udvidet ansvar kan få styrket deres kompetencer. Det sker med et tilsvarende forløb i 3 moduler over 2 dage.
Konkrete resultater
- Fokus er lagt på indtjening og resultater, så ejeren kan se effekten direkte på sin bundlinje. Vi valgt at uddannelsen skal være meget praktisk anlagt, så det man lærer svarer helt til det lederne oplever til dagligt i deres egen virksomhed, forklarer Michael Petersen, direktør i Danske Anlægsgartnere, der er den ene af de to arbejdsgiverorganisationer, der står bag tilbuddet.
Det er Danske Anlægsgartnere og Dansk Håndværk, der sammen tilbyder deres medlemmer ledelseskurset.
Og med titlen "Det kræver fikse finge, at dyrke sin virksomhed" er der sat streg under, at uddannelsen henvender sig meget konkret til håndværkerne:
- Mindre virksomheder har brug for at det teoretiske sættes i baggrunden, og at det der læres, umiddelbart kan bruges, når man kommer tilbage i virksomheden. Og at det giver lederen inspiration og lyst til at udfylde sin opgave, så det bliver sjovt at udvikle forretningen, forklarer Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.
-cmn