Finanslov sender kæmpe regning til virksomhederne
Den værste tidsel, 33 procent længere sygedagpengebetaling, blev dog luget ud, men generationsskifteafgiften forhøjes med 200 procent – 1 milliard (1000.000.000) kroner
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Enten skal man skynde sig meget og foretage generationsskifte INDEN nytår, eller også skal man vente og håbe på regeringsskifte efter næste valg.
Den socialdemokratiske regering og dens røde støttepartier valgte nemlig som forventet at forhøje generationsskifteafgiften fra 5 procent til 15 procent og henter dermed forventet én milliard kroner ud af de private virksomheders værdier ved generationsskifte.
Fra alle dele af erhvervslivet er der advaret mod konsekvenserne, der ikke mindst vil ramme de mindre virksomheder hårdt og betyde opkøb med deraf følgende synergieffekter, som ofte betyder lukninger af de opkøbte virksomheder, hvor de ligger i dag.
Forstår ikke de små virksomheder
Direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk siger blandt andet til BygTek, at forhøjelsen af generationsskifteafgiften viser, at regeringen ’slet ikke forstår de små virksomheders vilkår’, og han falder det ’dybt nedslående’:
- Man kan ikke bare beskatte de folk, der skaber arbejdspladser, efter forgodtbefindende, uden at noget helt grundlæggende i vores samfund går fløjten. Finansaftalen brandbeskatte generationsskifte, og derved blokeres der for, at iværksætterne kan overtage og videreføre sunde virksomheder, siger Morten Frihagen.
Han mener, at ’den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør’, når regeringen samtidig bruger mange millioner kroner ekstra på de eksisterende initiativer, som skal hjælpe iværksættere.
Håndværkerfradraget bevares
I Dansk Byggeri er der trods alt en vis glæde over, at det lykkedes regeringen at bevare BoligJobordningen/håndværkerfradraget, som blandt andre De Radikale og Enhedslisten ville afskaffe.
- Fradraget er et værn mod sort arbejde og hjælper danskere over hele landet med at energirenovere deres boliger, og hjælper danskere over hele landet med at energirenovere deres boliger, så de bliver klimavenlige og energieffektive, siger administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
Gør det dyrere for næste generation
Til gengæld er han alt andet end tilfreds med forhøjelsen af generationsskifteskatten:
- Hvis man vil bevare danske virksomheder og arbejdspladser, nytter det ikke noget at gøre det dyrere for næste generation at overtage og videreføre virksomhederne, siger Lars Storr-Hansen, som hellere havde set, at regeringen havde skabt en ensartet arveafgift ved at vælge de fem procent generelt.
I øvrigt beklager Dansk Byggeri at regeringen i forbindelse med Finansloven skruer op for tinglysningsafgiften.
Kamp mod social dumping
Og så indeholder Finansloven en række specifikke punkter omkring bekæmpelse af social dumping. Det gælder blandt andet er styrkelse af den fælles myndighedsindsats – Politi, Skat og Arbejdsmiljøkontrol - mod social dumping. Indsatsen er ifølge Finanslovsaftalen ’central for at sikre at arbejde i Danmark foregår på danske vilkår og efter danske regler’.
Der er også enighed om at videreføre midlerne til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) efter 2020, og der afsættes årligt 50 millioner kroner i perioden 2020-2022 til indsatserne, heraf de to millioner kroner årligt til RUT.
Det bliver fremover MEGET dyrere for arbejdsgivere at bruge illegal arbejdskraft. Bødeniveauet fordobles for virksomheder, der ’groft uagtsomt’ ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde.
Bøderne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, hvor ansættelsen af ulovlig arbejdskraft er begået forsætligt, og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Kontrol af arbejdsklausuler
Forligspartierne er samtidig enige om at styrke kontrollen med overholdelsen af arbejdsklausuler i statslige kontrakter.
Arbejdsklausulerne indebærer, at leverandører på statens område skal sikre deres ansatte løn- og arbejdsvilkår svarende til de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters landsdækkende overenskomster.
Der afsættes fem millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til etablering af en central enhed i staten, som skal gennemføre kontroller med leverandørernes overholdelse af arbejdsklausuler.
Forsøg med id-kort
Sidst, men ikke mindst, igangsættes et arbejde med at udvikle konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter.
Det sker med inspiration fra Københavns Kommunes pilotprojekt og skal omfatte både kommuner, regioner og statslige myndigheder.
Formålet er at se, om en ID-kortordning vil kunne effektivisere og skærpe overholdelsen af arbejdsklausuler ved, at det bliver nemmere for de offentlige bygherrer at identificere leverandører, faggrupper og ansættelsesformer, hvor der erfaringsmæssigt er øget risiko for, at løn- og arbejdsvilkår ikke er overholdt.
Som led i udmøntningen lægges der op til at iværksætte minimum fire yderligere pilotprojekter med anvendelse af ID-kort på statslige og/eller kommunale byggepladser. Arbejdsgruppens forslag præsenteres for aftalepartierne i foråret.
