Fire hold kæmper om Sportens Hus i AarhusDet er forventningen, at der kan indgås kontrakt til juni 2024.

Fire hold kæmper om Sportens Hus i Aarhus

Det rekreative område, Kongelunden, i Aarhus skal have en moderne og sammenhængende idrætsby med åbne faciliteter. Fire teams er nu prækvalificeret til at afgive tilbud på opførelsen af et nyt atletikstadion og faciliteter til bl.a. elite- og talentsport

Blækket er knapt tørt på den samlede udviklingsplan for Kongelunden, som Aarhus Byråd i sidste uge godkendte, før et meget konkret tegn på den kommende udvikling viser sig:

Fire entreprenør-teams er netop blevet prækvalificeret til at give tilbud på opførelsen af et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus, der bliver en større udvidelse af den eksisterende arena, i Kongelunden.

De fire teams er:

• C.C. Contractor A/S med teknisk og faglig støtte fra Cubo Arkitekter, Detblå  og Afry

• Kaj Ove Madsen (Aarhus) med teknisk og faglig støtte fra Elkiær+Ebbeskov Arkitekter, Bjarke Ingels Group, Ingeniør'ne og Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma 

• Konsortiet bestående af Raundahl & Moesby og M.J. Eriksson med teknisk og faglig støtte fra Niras, Aart Architects West 

• Aarsleff med teknisk og faglig støtte fra C.F. Møller Architects, EKJ Rådgivende Ingeniører, TRI-Consult og Dan Jord 

- Vi er rigtig godt tilfredse med de fire prækvalificerede teams. De nye anlæg er en meget vigtig del af den opdaterede idrætsby i Kongelunden. Det er også en kompleks opgave på et kompliceret sted, hvor der samtidig skal opføres et nyt fodboldstadion. Vi får brug for de allerstærkeste kræfter, siger Hardy Pedersen, projektdirektør for Kongelunden.

Atletikstadion til internationale stævner
Det nye atletikstadion, der skal certificeres til World Athletics klasse 2 niveau, placeres, hvor der i dag er kastegård for atletik og Aarhus Cyklebane. Her samles i fremtiden atletikkens discipliner i et nyt anlæg med tilhørende tribunefaciliteter.

Aarhus' nye atletikstadion bliver et åbent atletikanlæg, der inviterer til bevægelsesglæde og aktivitet med fokus på atletikkens DNA.

Det nye Sportens Hus sammenbygges med den eksisterende opvisningsfacilitet i arenaen og bliver et flerbrugerhus, hvor atleter og talenter kan træne under topprofessionelle forhold.

Det fremtidige Sportens Hus indeholder blandt andet faciliteter for styrketræning, cardio, kampsport, idrætsklinik, atletlounge, en moderne sportshal, samt akademiboliger, som skal understøtte et komplet, dagligt træningsmiljø for eliteidrættens udøvere, og som også kan komme foreningslivet til gode.

Sportens Hus bliver også rammen for flere af eliteorganisationernes administrative funktioner. Herudover etableres der et samlingspunkt for cykelsporten i tilknytning til de to nye anlæg.

Totalentreprise med forhandling og targetsum
Byggerierne udbydes i en totalentreprise med en targetsum på 170 mio. kr. Efter aflevering af indledende tilbud i februar 2024 følger en forhandlingsrunde, før det endelige tilbud skal afleveres. Det er forventningen, at der kan indgås kontrakt til juni 2024.

Herefter kommer det til at gå stærkt. Det er nemlig forventningen, at udførelsesperioden begynder ultimo 2024, og begge anlæg skal stå færdige medio 2026 på samme tid som byens nye fodboldstadion, der er nærmeste nabo. Det er desuden forhåbningen, at selve banearealet til atletik kan stå færdigt i 2025

De nye anlæg erstatter eksisterende faciliteter i Kongelunden, og der har været tilknyttet brugerrepræsentanter for disse til processen med at udarbejde såvel de overordnede visioner som de konkrete rumprogrammer mv. til udbudsmaterialet.

-dc

29/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige