Flere erhvervsparkeringspladser på vej i KøbenhavnErhvervsparkeringspladser i Farvergade. Foto: Københavns Kommune.

Flere erhvervsparkeringspladser på vej i København

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) vil sammen med SF, Venstre og Alternativet reservere flere af hovedstadens parkeringspladser til erhvervsparkering. Dansk Industri bakker op om initiativet

Selvom flere og flere håndværkere udskifter deres store benzin- eller dieseldrevne biler med enten mindre biler eller elektriske ladcykler, har hovedstadsområdets erhvervsliv stadig store behov for at kunne finde ledige parkeringspladser i København.

Særligt fordi problemet med at finde en ledig p-plads ikke er blevet mindre i takt med, at bilejerskabet de senere år er steget voldsomt blandt københavnerne.

Derfor foreslår Enhedslisten sammen med SF, Venstre og Alternativet i København nu, at kommunen skal undersøge og komme med forslag til, hvor der er behov for at ændre eksisterende p-pladser til erhvervsparkeringspladser. Det fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL):

- Det er nødvendigt at nedbringe biltrafikken i København, så vi får bedre forudsætninger for at afvikle den nødvendige biltrafik for erhverv og for mennesker med handicap.

- Samtidig skal vi sikre, at der også er ledige parkeringspladser til de erhvervsdrivende, som ikke kan undvære en bil for at klare deres opgaver, og derfor foreslår vi at øge antallet af erhvervsparkeringspladser.

- Tiltaget er efterspurgt fra adskillige dele af erhvervslivet, og derfor er jeg glad for, at vi nu kan tage et skridt mod at opfylde ønsket, som forhåbentlig også gør det lettere for københavnerne at få besøg af en håndværker, siger Line Barfod.

Forslaget forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen torsdag d. 30/11.

Hvis der ikke justeres på ordlyden, skal Teknik- og Miljøforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger og interesseorganisationer udarbejde et forslag til, hvordan behovet for erhvervsparkeringspladser kan dækkes ved at konvertere eksisterende p-pladser, og hvordan placeringen af de nuværende erhvervsparkeringspladser kan justeres, så de dækker behovet bedst muligt.

Ifølge bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou, er der et stort behov for flere dedikerede p-paladser til erhvervslivet.

- Når håndværkere i København kører rundt i deres biler med værktøj og materialer og forgæves leder efter en parkeringsplads, så bliver det dyrere for kunderne i København at få håndværkere ud. Derfor har DI Byggeri Hovedstaden været meget tilfredse med, at Københavns Kommune i dag har øremærkede håndværkerparkeringspladser.

- De er en daglig hjælp og har betydet, at det er blevet nemmere for håndværkerne at finde en parkeringsplads tæt på de lokationer, hvor de skal udføre deres opgaver. Men vi kan også høre, at der er brug for flere øremærkede håndværkerparkeringspladser, så det fortsat bliver lettere at finde en parkeringsplads for håndværkerne.

- Derfor hilser jeg forslaget fra teknik- og miljøborgmesteren og andre partier meget velkomment. Endnu flere øremærkede håndværkerparkeringspladser vil være en kæmpe hjælp for håndværkere i København, siger Mads Raaschou.

Medlemsforslaget skal behandles på det kommende møde i Borgerrepræsentationen torsdag d. 30. november.

-dc

27/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige