Aktuelle nyheder - Byggeri

Flere skal med på lean-vognenPartnerskabet ByK med Trust er en af de organisationer, som har taget lean-kulturen til sig. Foto: Lars Engelgaar.

Flere skal med på lean-vognen

Der er mange fordele ved at bruge lean i byggeriet, men alligevel har mange i branchen ikke taget kulturen til sig. En ny rapport skal ændre dette

Del artiklen på

Til et gratis arrangement med blandt andre boligminister Kaare Dybvad lancerer Lean Construction-DK og Boligfonden Kuben d. 21. januar rapporten 'Bryd Barriererne'. Håbet er, at flere vil tage lean til sig og arbejde seriøst med at forbedre produktiviteten.

- Vi har brug for at nedbryde barrierne i byggeriet og stoppe silotænkningen, hvis vi skal den enorme spildtid i byggeriet til livs. I 2004-2005 viste en undersøgelse, at der var 30 % spildtid på byggepladsen. I dag 15 år senere er tallet stort set det samme på trods af, at vi har haft lean-værktøjerne i al den tid. Nu må byggeriet komme ind i kampen, lyder det fra bestyrelsesformand i Boligfonden Kuben, Karen Mosbech.

Samme toner lyder fra direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, der har været aktivt engageret i at udbrede leankulturen igennem flere år:

- Vi havde et projekt med 3F, der hed Bedre Bundlinje, hvor vi testede lean-værktøjerne af. Det viste klart, at den enkelte virksomhed får en bedre bundlinje, en større indtjening per medarbejder og færre arbejdsulykker med lean. Men vi måtte konstatere, at det var svært at få virksomhederne til at tage lean-værktøjerne i brug i hverdagen. Når vi henvendte os til virksomhederne for at hjælpe med at implementere lean-værktøjerne i det daglige arbejde, fik vi tit at vide, at de ikke havde tid lige nu, og det havde de så heller ikke, når vi vendte tilbage tre-seks måneder senere.

Enkle planlægningsværktøjer
En af de store udfordringer i byggeriet er, at virksomhederne har skiftende samarbejdspartnere. Derfor kan gode processer fra et projekt ikke automatisk føres over til den næste sag. Men lean er generelt let at gå til og kan sagtens implementeres på tværs af virksomhederne, lyder det fra Michael H. Nielsen.

- Lean-værktøjerne er enkle planlægningsværktøjer, der er relativt nemme at lære. I Dansk Byggeri tilbyder vi et forløb, hvor en konsulent kommer ud på byggepladsen og leger det ind, så virksomhederne får det under huden. Men på trods af de åbenlyse økonomiske og sociale gevinster bliver vi ikke ligefrem lagt ned af henvendelser, siger Michael H. Nielsen.

Fyldt med gode eksempler
Byggeriet er en traditionsbunden branche, hvor virksomhederne ofte bruger gårsdagens metoder til morgendagens opgaver. Derfor er den nye rapport fyldt med cases fra virksomheder, der har implementeret lean og opnået store gevinster.

- Vi håber, at de gode eksempler kan sprede sig som ringe i vandet, så vi kan få flere med på lean-vognen. Vi inviterer alle - både tilhængere og skeptikere - til at komme til vores arrangement d. 21. januar. Der kommer en række virksomheder, som arbejder med lean, så der er mulighed for at få svar på alle spørgsmål, fortæller Karen Mosbech.

Her kan du tilmelde dig arrangementet d. 21. januar, som foregår i BAT i København.

-kj

Læs mere om Byggeri

13/1 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.