Aktuelle nyheder - Byggeri

Fælles platform for arkitekter i NordenNordic Architect Panel er netop gået i luften med den første undersøgelse på tværs af Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Fælles platform for arkitekter i Norden

Dansk Arkitektpanel udvides nu til at omfatte resten af Norden. Nordic Architect Panel skal være et samlingspunkt for arkitekter fra de fire nordiske lande med fokus på den nyeste arkitektviden og arkitektfagets rolle i byggeriet

Del artiklen på

Da byggematerialeleverandøren Cembrit i foråret 2018 stiftede Dansk Arkitektpanel, var det med et håb om at skabe større indsigt i arkitektbranchens tanker og ideer. I dag har konceptet udviklet sig til en velrenommeret undersøgelse, hvori danske arkitekter, konstruktører og rådgivere to gange om året sætter fokus på tendenser, konjunkturer og udfordringer i branchen.

I flere år har arkitektpanelet bidraget med dybdegående indsigt i branchens tilstand, og nu bliver konceptet så udvidet.

Cembrit lancerer nemlig Nordic Architect Panel, som bliver en nordisk trendundersøgelse på tværs af arkitektbranchen i Danmark, Norge, Sverige og Finland. To gange årligt vil Nordic Architect Panel samle førende branchefolk fra Norden i en fælles undersøgelse, der afdækker den nyeste viden om arkitektur, design og byggeri i Norden:

- Med Nordic Architect Panel ønsker vi at skabe en fælles nordisk platform, hvor fagfolk fra alle grene af arkitekterhvervet får mulighed for at dele sit syn på trends og tendenser i branchen. Det kommer til at give værdifuld indsigt i arkitektbranchen på tværs af de Nordiske lande til gavn for hele byggebranchen, fortæller markedsdirektør Karsten Østergaard Larsen fra Cembrit i Danmark.

Skal cementere nordisk arkitekturs førerposition
Efter en succesfuld opstart af Dansk Arkitektpanel har det længe været planen for Cembrit at udvide konceptet til resten af Norden. Ifølge Cembrit er den opgave vigtig, fordi det vil skabe bedre forståelse for den samlede nordiske arkitektbranches behov og dermed give inspiration til nordisk arkitektur:

- Nordisk arkitektur og design har et fantastisk ry ude i verden, og de skandinaviske tegnestuer er med helt fremme i førerfeltet, når det kommer til innovation og nytænkning. Som en af Nordens førende byggematerialeleverandører føler vi derfor også et ansvar for at bidrage til branchens velbefindende, siger Key Account Manager og arkitektrådgiver Linda Larsson-Levin, der til dagligt står i spidsen for at varetage arkitektfagets interesse hos Cembrit i Norden.

Hun fortsætter:

- Hos Cembrit arbejder vi aktivt med at fremme vores samarbejde med arkitektbranchen, bl.a. gennem vores nyligt nedsatte team, som vi kalder Living Architects, der arbejder på tværs af vores nordiske markeder og fokuserer udelukkende på arkitekter. Sideløbende lancerer vi nu også Nordic Architect Panel, som skal gøre hele branchen klogere på, hvordan vi fortsætter den positive udvikling af nordisk arkitektur. Forhåbentlig kan disse initiativer være med til at inspirere til mere samarbejde mellem byggeriets parter, men også sikre vidensdeling mellem de nordiske tegnestuer.

Føler sig forbigået i beslutningsproces
Siden den første undersøgelse gik i luften har Dansk Arkitektpanel afdækket branchens vurdering af alt fra byggematerialetrends til bæredygtighed og corona-krise. Blandt de mere opsigtsvækkende resultater kunne panelet sidste år berette om arkitekternes dalende indflydelse, og det har sat streg under arkitektpanelets eksistensberettigelse:

- Når arkitekter i stigende grad føler sig forbigået i byggebranchens beslutningsproces, så bekræfter det os i, at der er et behov for en platform, der kan gøre os klogere på arkitektbranchen og nordisk arkitektur. Med Nordic Architect Panel får hele Nordens arkitektbranche en fælles stemme og et sted for videndeling og inspiration, der forhåbentlig kan vække genklang i alle afkroge af byggebranchen, lyder det fra Linda Larsson-Levin.

Alle arkitekter, konstruktører eller rådgivere, der ønsker at være en del af Nordic Architect Panels undersøgelser har mulighed for at blive en del af panelet her, og planen er at få minimum 400 deltagere allerede i første runde.

-kj

Læs mere om Byggeri

3/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.