Flot aula og renoveret svømmehal får hædrende omtale ved Årets Byggeri i kategorien Åben
En kedelig parkeringskælder er blevet til et smukt samlingssted under Københavns Voksenundervisningscenter, mens Frederiksberg Svømmehal efter en lang og udmattende renoveringsproces endelig har fået genskabt sin funktionalistiske charme
Dårlige historier om markante forsinkelser, en ekstraregning på en trecifret millionregning og en voldgiftssag har fulgt renoveringen af den snart 90 år gamle Frederiksberg Svømmehal.
Renoveringen skulle oprindelig være afsluttet i 2021 og have kostet under 100 mio. kr. Siden blev kontrakten med den oprindelige entreprenør, Skou Gruppen, annulleret, og prisen er strøget i vejret til langt over det dobbelte.
Men nu er nøglerne overdraget til Frederiksberg Kommune, og den historiske svømmehal genåbnet.
For at opdatere faciliteterne til moderne standarder har svømmehallen nu gennemgået omfattende renoveringer, så den kan blive ved med at være en funktionel svømmehal og et levende eksempel på funktionalismens indflydelse i Danmark.
Udover at være smuk og gammel er svømmehallen nemlig også en af de komplicerede af slagsen på grund af den tekniske struktur.
Mange af de grundlæggende systemer var helt slidt op, inden myndighedskrav satte gang i renoveringsarbejdet, som primært har omfattet bassinområderne.
For at bevare svømmehallens historiske æstetik har Frederiksberg Kommune, sammen med Danmarks Nationalmuseum, udviklet en farvestrategi baseret på de oprindelige farver i de forskellige rum.
Arbejdet har ikke alene løftet den historiske svømmehal fra 1934 til nutidens standarder. Det er også udført med dyb respekt for svømmehallens arkitektur og karakter.
Og rutsjebanen er tilbage i en ny grøn farve, som er blevet nøje afstemt efter svømmehallens oprindelige farvesætning. Turen er stadig 105 meter lang og snor sig i samme forløb som tidligere.
Dommerbetænkning
Frederiksberg Svømmehal - en af Danmarks ældste og mest ikoniske svømmehaller - har gennemgået en omfattende og nænsom renovering, der sikrer dens fortsatte funktion og bevaring af de originale arkitektoniske og kunstneriske kvaliteter.
Tegnet af Aage Sigurd Kjelgaard Lauritzen i årene 1931-1934 står svømmehallen som et fornemt eksempel på funktionalistisk arkitektur, hvor inspirationen fra romerske bade kombineres med periodens klare, funktionelle linjer.
Renoveringsprojektet har omfattet en gennemgribende opdatering af de tekniske systemer og bassinområder, så svømmehallen nu opfylder nutidens krav og samtidig bevarer sin originale karakter.
Et af projektets højdepunkter er den omhyggelige restaurering af Vilhelm Lundstrøms monumentale mosaikker, der pryder væggene og vidner om den unikke kobling mellem kunst og arkitektur.
Konservatorer har sikret mosaikkernes fremtid ved at bevare deres levende farver og originale detaljer.
Renoveringen har ikke været uden udfordringer. Forløbet har været præget af forsinkelser og økonomiske udfordringer, men resultatet står nu som en imponerende milepæl.
Frederiksberg Svømmehal er blevet ført op til moderne standarder med respekt og sans for de historiske detaljer – et eksempel på, hvordan vi kan bevare, transformere og fremtidssikre vores kulturarv.
Frederiksberg Svømmehal er mere end blot en svømmehal; den er en levende historisk bygning, hvor den oprindelige arkitektur og de æstetiske kvaliteter bevares med omhu.
Det viser, at bevaring og nytænkning kan gå hånd i hånd og skabe en inspirerende ramme for fremtidige generationer.
Areal: 2385 m2
Arkitekt: Peter Vegge
Bygherre: Frederiksberg Kommune
Hovedentreprenør: VM Anlæg
Ingeniør: Cowi
Klik her for at se flere billeder og læse hele den hædrende omtale af Frederiksberg Svømmehal ved Årets Byggeri 2024 og læs også om de andre vindere og hædrende omtaler.
KVUCs aula
Da Københavns Voksenundervisningscenter, KVUC, flyttede ind i den gamle kontorbygning på Vognmagergade, betød det, at man kom til at mangle en aula.
Men nu er en gammel kold kælder omdannet til en 800 m2 stor aula midt i den over 110 år gamle bevaringsværdige bygning. Projektet er udført med udgangspunkt i en grundlæggende forståelse for vigtigheden af et fælles samlingspunkt for studerende.
Målet var ikke blot at skabe et fysisk rum, men at transformere det tidligere livløse rum til et dynamisk mødested. Det skulle være rammen om det sociale liv og fællesskab, og atmosfæren skulle fremme samarbejde, læring og trivsel.
Altså skulle man forvandle en trist parkeringskælder til noget ret dyrebart.
Engang var den gamle parkeringskælder kold og klaustrofobisk. Den manglede en klar retning og indbød kun til hurtig gennemgang. Nu lever det nye samlingsrum op til bygningens imponerende ydre og tilbyder fine rammer for fællesskab og undervisning.
Den nye aula fungerer som et sted, hvor man mødes til samlinger og fælles arrangementer, men tjener også som studiesal, hvor gruppearbejde, forberedelse og kortvarig undervisning af flere klasser kan finde sted. Der er desuden blevet etableret grupperum i tilstødende lokaler.
Projektet blev udført med bevidsthed om bygningens bevaringsværdige karakter, og denne tilgang blev tydeligt afspejlet i de håndværksmæssige beslutninger. Ved at værne om det eksisterende udviste man respekt for den oprindelige struktur.
Denne kombination af respekt for bygningens historie og håndværksmæssig ekspertise har resulteret i et rum, der ikke blot opfylder nutidens behov, men også respekterer og bevarer bygningens autentiske karakter på en enestående måde.
Dommerbetænkning
Transformationen af en tidligere parkeringskælder til en moderne aula på Københavns Voksenundervisningscenter er et overbevisende eksempel på, hvordan renovering og transformation kan skabe noget mere og bedre end traditionelt nybyggeri.
Det viser, hvordan eksisterende strukturer kan forvandles til livlige, funktionelle rum, der indbyder til fællesskab, læring og inspiration.
LAARK har med stor sans for stedets historiske og funktionelle kontekst omdannet den kolde og ufleksible kælder til en smuk og rummelig aula.
Projektet bringer liv til det 800 m2 store område med en vellykket integration af gamle betonsøjler og et imponerende nyt træskrin, der kombinerer moderne formsprog med eksisterende strukturer.
Resultatet er et varmt og indbydende miljø, hvor lys, akustik og æstetik fremmer studiemiljøets trivsel og fællesskab.
Brugen af limtræ, genbrugsmaterialer og lydabsorberende løsninger viser, hvordan bæredygtighed kan integreres i arkitekturen uden at gå på kompromis med designets funktion eller skønhed.
Projektet viser desuden, hvordan håndværksmæssig præcision og respekt for historiske elementer kan skabe et inspirerende og funktionelt rum, der understøtter nutidens behov og fremtidens visioner.
Vognmagergade-projektet illustrerer transformationens potentiale til at skabe nyt liv i gamle strukturer og fremhæver værdien af at bevare, genanvende og videreudvikle eksisterende arkitektur.
Areal: 800m2
Arkitekt: LAARK
Bygherre: KVUC, Niels Anker Jørgensen, Engarde Rådgivning
Entreprenør: Tømrermester Jacob Pedersen
Ingeniør: Bang & Beenfeldt, Gade & Mortensen akustik
Klik her for at se flere billeder og læse hele den hædrende omtale af KVUCs aula ved Årets Byggeri 2024 og læs også om de andre vindere og hædrende omtaler.
Om Årets Byggeri
Årets Byggeri er en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for byggebranchen. Prisen uddeles årligt til projekter, der udmærker sig ved at kombinere arkitektonisk kvalitet, funktionalitet og en positiv samfundsmæssig effekt.
Formålet med prisen er at fremhæve de bedste eksempler på byggeri, der skaber værdi for både brugere og omgivelser, og at inspirere fremtidige projekter til at sætte høje standarder for kvalitet og innovation.
I år stod syv kompetente dommere bag udvælgelsen:
Scott Hollingsworth - formand for dommerkomiteen og direktør for arkitektvirksomheden Hollingsworth-Pack Corporation, der arbejder internationalt med sikkerhed og renoveringer.
Henrik Garver - administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), en brancheorganisation, der arbejder for at styrke ingeniørbranchen.
Palle Thomsen - administrerende direktør for brancheforeningen Danske Byggecentre, som repræsenterer danske trælast- og byggecentres interesser.
Lars Storr-Hansen - direktør for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder, som varetager og repræsenterer arkitektvirksomheders interesser i dialog med samfundet.
Peter Stenholm - administrerende direktør for EjendomDanmark, en brancheorganisation for ejendomsejere, -udlejere og -administratorer i Danmark.
Louise Panum Baastrup - repræsentant for Byggesocietetet, en landsdækkende interesseorganisation og et stærkt netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen.
Rasmus Brandt Lassen - tidligere direktør for Bygningsstyrelsen og nu branchedirektør for DI Byggeri.
