left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Folketinget har ignoreret enorme støjproblemer ved motorvejeneorgmester Pernille Beckmann havde sammen med to aktive borgere, Michael Jensen og Jakob Zeihlund, fra Greve, foretræde i Folketingets Transportudvalg..

Folketinget har ignoreret enorme støjproblemer ved motorvejene

Kampen om pengene i den kommende støjpulje i infrastrukturplanen er gået i gang, allerede inden partierne reelt er begyndt at forhandle om midlerne.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Senest har en deputation fra Greve Kommune været til foretræde i Folketingets Transportudvalg med henvisning til, at Danmarks mest trafikerede strækning går direkte gennem Greve Kommune.

- Vi er meget hårdt belastet af ikke bare støj fra motorvejen, men støj i det hele taget i Greve Kommune.

Selv om kommunen har godt 50.000 indbyggere og et areal på cirka 60 kvadratkilometer, har vi 1 stk. S-togslinie, 1 stk. Danmarks mest trafikerede motorvej i 10 spor og 150.000 køretøjer i døgnet hvoraf et meget stort antal er lastbiler (Køge Bugt Motorvejen), 1 stk. regional- og godstogbane og lufthavn, fortæller kommunens borgmester Pernille Beckmann til BygTek.

22.545 køretøjer i timen
Hun noterer desuden, at der i myldretiderne er en trafik på 22.545 køretøjer i timen. Samtidig har der været en voldsom vækst i trafikken på 31 procent i antal køretøjer i årene 2009-2019:

- Og det bliver værre endnu de kommende år, når Femernforbindelsen åbner, og lastvognstog fra Sverige, Norge og Tyskland bruger Køge Bugt Motorvejen som transit. Det samme kommer til at ske med den tunge og oftest MEGET støjende godstrafik på jernbanen. Støjproblemerne fra Køge Bugt Motorvejen er blevet ignoreret far skiftende regeringer. NU må der ske noget, siger borgmesteren videre.

Rumleriller gør det hele endnu værre
Pernille Beckmann slår ikke mindst fast, at asfalten på strækningen gennem kommunen er ældre og meget støjende, og at mange strækninger er uden støjværn, andre med lave støjvolde og få støjskærme:

- Rumlerillerne giver nok bedre trafiksikkerhed, men de skaber også endnu højere støjgener. Fra Greve Kommunen side ønsker vi, at politikerne på Christiansborg i den kommende infrastrukturplan fokuserer meget mere på bekæmpelse af støjgener på det eksisterende motorvejsnet i stedet for kun at planlægge støjbekæmpelse på kommende vejanlæg. Det er i sidste ende et spørgsmål om at prioritere, hvor pengene gør mest gavn, og det vil ikke mindst være gennem Greve Kommune, siger Greves borgmester Pernille Beckmann.


Ikke flere støjplagede boliger
Hun oplyser i øvrigt, at Greve Kommune behandler problemet med støjen i kommunens planstrategi, og man vil fremover sikre, at der ikke planlægge eller tillades nye støjplagede boliger:
- Vi gør vores til, at støjproblemet ikke øges. Derfor forventer vi at udarbejde en egentlig støjhandlingsplan for den samlede kommune. Det hjælper ikke alle de boliger og alle de borgere, der allerede bor tæt på motorvejen, men vi er fast besluttet på at arbejde målrettet mod støjen. Men det kræver, at Folketinget bakker op, slutter borgmesteren.

Læs mere om Byggeri

12/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.