Formand for SMVdanmark: Politikerne må handle i stedet for bare at snakke

Ikke mindst de små- og mellemstore virksomheder rammes, når krisen kradser, men samtidig er det også de mindre virksomheder, der står bedst rustet til at tilpasse sig de nye tider

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Niels Techen, der er formand for SMVdanmark og Dansk Håndværk, og selv driver an mellemstor tømrervirksomhed i Karlslunde syd for København, håber, at 2023 bliver året, hvor Danmark kommer godt igennem den krise, som alle taler om:

- Den er båret af, stigende inflation, rentestigninger og krigen i Ukraine, så der er masser af udfordringer. Men jeg håber, at vores virksomher forstår, at i en sådan situation skal de være klar til at kunne håndtere, at tingene ikke bare kører af sig selv. Man skal være skarpere i forhold til, at kunderne betaler deres regninger, og man skal nok også være mere om sig med hensyn til at sikre nye opgaver. Jeg håber, at virksomhederne kommer godt igennem krisen, og vi kommer ud på den anden side, så de er i stand til at lægge problemerne bag der og køre videre derudad, siger Niels Techen til BygTek.

Politiske initiativer
Men et er, hvad virksomhederne selv kan gøre, mrn det kræver vel også nogle politiske initiativer, der gør det muligt for virksomhederne at overleve en krise?

– Det siger sig selv, at arbejde for, at virksomhederne kan præstere også kræver de bedste vilkår. Det kræver politisk vilje til, at man fører en politik, der tager hensyn de små og mellemstore virksomheder. Der håber jeg, at med den sammensætning, som Folketinget har fået, at regeringen ikke mindst ser på at afbureaukratisere og gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det er der virkelig brug for. Der er fyldt på og fyldt på med lag efter lag bureaukrati, og det er noget af det, vi i SMVdanmark gjort opmærksom på længe. Man er nødt til at gå fra at gøre det kompliceret at drive virksomhed til at gøre det mere lempeligt og lave regelforenkling, fortsætter formanden for SMVdanmark.

Sang fra varme lande
BygTek påpeger, at den ’sang fra de varme lande’ –har vi hørt de sidste 35 år, uden at det reelt er blevet bedre?

– Det kan du have ret i, men nu håber jeg, at der kommer handling bag de mange ord, for det er bydende nødvendigt, hvis vi skal klare os i fremtiden. Vi kan ikke bruge tid på noget, der ikke giver mening. Jeg tror, at virksomhederne generelt inden for alle brancher er blevet mere opmærksomme på, at bureaukratiet er blevet et problem. Det kvæler erhvervslivet og den vækst, vi gerne vil være en del af. Vi bruger tiden forkert, og man kunne blandt andet spørge sig selv, om alle de regler, der er skabt inden for byggeriet over en årrække, har gjort byggeriet bedre. Det har bare gjort det mere kompliceret. Tiden er inde til et opgør med mange af de snørklede regler. Politikerne må træde i karakter og fjerne nogle af de mange regler, der ikke giver mening, fortsætter Niels Techen.

Finder på nye regler
BygTek spørger direkte, om han ikke som privat erhvervsdrivende en gang imellem har den mistanke, at de mange offentligt ansatte gang på gang finder de på nye regle, som de kan beskæftige sig med, men også er en belastning for erhvervslivet:

– Sådan er det nok til dels, ligesom der er en tendens til, at hver gang nogle enkelte virksomheder eller personer har udnyttet hullerne i systemet, så bliver det lukket. Men man glemmer, at man samtidig strammer reglerne for alle andre virksomheder, og derfor er det vigtigt at kigge indad og tilbage til et mere tillidsbaseret samfund, hvor der slås hårdt ned på dem, der ødelægger erhvervsklimaet, siger Niels Techen til BygTek.

Murer som undervisningsminister 

Både i regeringsgrundlaget og i statsministerens nytårstale fremgik det klart, erhvervsuddannelserne kommer i fokus.

Det har vakt opmærksomhed, at Mattias Tesfaye er ny undervisningsminister og dermed har ansvaret for erhvervsuddannelserne. Det giver Niels Techen håb om en bedre fremtid for erhvervsuddannelserne.

- Det skader i hvert fald ikke, at vi har en minister, som både kan bruge hænderne og forhåbentlig også hovedet til at forstå, at der skal nogle meget markante reformer til, hvis vi skal have et opgør med vores erhvervsuddannelser. Ellers bliver det den samme surdej, og der sker ikke noget. Der skal ske nogle klare og tydelige forandringer i både folkeskole og erhvervsuddannelserne til for at skabe en rød tråd gennem uddannelsessystemet, siger SMV-formanden.

Savner holdningsændring

Mest af alt efterlyser han en holdningsændring:
- Intet job er vigtigere end noget andet, og der er brug for både advokaten, tømreren og mureren for at få samfundet til at fungere. Det kan ikke hjælpe noget, at vi har alt for mange unge der går rundt som ufaglærte, og som ikke er landet på den rigtige hylde. Vi skal være langt bedre til at knække koden for, hvordan vi kan få flere til at søge optagelse på erhvervsuddannelserne. Vi skal forny erhvervsuddannelserne og de faciliteter, hvor uddannelsen foregår. Der er helt klart brug for, at der tilføres midler, så vi kan forny både materialer og maskiner. Samfundet har forandret sig, og det skal vi også have ført ud på erhvervsuddannelserne, siger Niels Techen 

Har selv mange lærlinge

Blandt andet vil regeringen indføre mulighed for mesterlære, altså sidemandsoplæring, som i den gamle erhvervsuddannelse:

- Mesterlæren har altid været god, og den er der altså mulighed for allerede i dag. Men det er blevet meget kompliceret, fordi man flytter en del af ansvaret ud i virksomhederne, og mange kan ikke indfri de krav, der stilles til en mesterlæreplads, siger han.

Niels Techens egen virksomhed, Helmer Christiansen og Søn i Karlslunde, har gennem årene haft en lang række lærlinge, men hvad byder de oftest på af udfordringer - for ikke at sige problemer?

– Vi har konstant 7-8 lærlinge i vores virksomhed, og de unge mennesker er blevet mere sårbare end de har været tidligere. De er blevet mere forvænte, jeg vil ikke bruge ordet ’forkælede’– men v iskal tale til de unge mennesker på en anden måde i dag. I bund og grund er mange unge gode til at tage ansvar og er motiverede, hvis de får forklaret tingene rigtigt. Men der er heller ingen tvivl om, at fællesnævneren i folkeskolen i nogle af de basale fag, som dansk og regning,  er blevet klart lavere, siger Niels Techen..