Fra betonblokke til åbne kvarterer
En optimal byggeproces, lokal arbejdskraft og beboervendt kommunikation har dannet grundlag for revitaliseringen af det belastede boligområde, Rosenhøj i Viby J
Den tidligere monotoni i den oversete og nedslidte bydel, Rosenhøj i Viby J. uden for Aarhus, er nu brudt af 22 nye rækkehuse, der er placeret, så de danner små lokalzoner med hver to boligblokke.Andetsteds i bebyggelsen, der omfatter 840 lejligheder, har man grebet til delvis nedrivning for, at enkelte boligblokke kunne omdannes til punkthuse, mens fem blokke er opgraderet til tilgængelighedsboliger med nye trappetårne og nye elevatorer.
Desuden er alle Rosenhøjs 27 boligblokke energirenoveret med nye vinduer, altaninddækninger og udvendig efterisolering.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 7.
-kj