Fra sælgers – til købers marked

Boligkøberne i hele landet får større nedslag i prisen end tidligere, når de køber en ny bolig. Det viser FinansDanmarks kvartalsvise boligmarkedsstatistik for 3. kvartal.

Af Dan Bjerring

 I gennemsnit fik huskøberne i tredje kvartal 2022 forhandlet prisen ned med 7,3 procent i forhold til første udbudsprisDet er dobbelt så meget som for et år siden, hvor der i gennemsnit blev givet et afslag på 3,6 procent.

For ejerlejlighedskøberne drejer det sig om et afslag på 7,1 procent, og det er også dobbelt så meget sammenlignet med for et år siden, da ejerlejlighedskøberne fik 3,5 procent i nedslag i forhold til første udbudspris.

Det svarer ifølge viceadministrerende direktør i Finans Danmark, Ane Arnth Jensen, til, at et hus på 140 kvadratmeter i gennenit handles til en pris, der ligger 181.300 kroner under den første udbudspris.

For en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter gives der i gennemsnit et afslag på 203.920 kroner i forhold til første udbudspris.

Energimærket tæller meget
I tredje kvartal blev huse med ’energimærke C’ eller højere i gennemsnit forhandlet 5,5 procent ned i pris i forhold til første udbudspris – hvorimod huse med ’energimærke D’ eller lavere blev forhandlet 9,7 procent ned.

- Danskerne er blevet mere energibevidste. Priserne på energi er steget, og det er blevet dyrere at varme sin bolig op. Boliger med lave energimærker er ofte boliger med varmekilder, der det seneste år er blevet dyrere at have. Det betyder, at boligejerne skal bruge flere penge på at varme boligen op eller muligvis investere i en energioptimering af boligen. De ekstra udgifter vil boligkøberne gerne kompenseres for, og det kan være én af forklaringerne på, at vi ser et større afslag for boliger med et lavere energimærke, siger Ane Arnth Jensen.

Fra et højt udgangspunkt
Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg, siger i en kommentar til tallene fra FinansDanmark, at for hver gang, der kommer nye tal fra boligmarkedet, er det tydeligt, at det går tilbage:

- Det sker dog fra et højt udgangspunkt. Man kan ikke ligefrem påstå, at julefreden sænker sig over boligmarkedet – i hvert fald ikke på den gode måde. Og udsigterne er, særligt for ejerlejlighedsmarkedet, noget dystre for de første kvartaler af 2023. Tallene viser, at vi i øjeblikket i udpræget grad har ’købers marked’ på boligmarkedet – i det omfang, man kan tale om et sådant, når renter, energiudgifter og finansieringsomkostninger er steget det seneste år, og kreditvurderingerne derfor også strammet, siger han.

Sommerhusmarked lever sit eget liv
Bo Sandberg peger dog på, at der er betydelige geografiske nuancer i tilstanden på boligmarkedet:

- Hvis man skal pege på et delmarked med markant modstandskraft i forhold til de nye tider, er det parcelhusmarkedet vest for Storebælt, hvor et fortsat lavt boligudbud indtil videre er med til at forhindre alt for store prisfald. Dertil kommer sommerhusmarkedet, som overraskende nok – og lidt endnu – tilsyneladende lever sit eget liv. Det seneste år er der i Nordjylland kun kommet fire procent flere parcelhuse til salg. På Fyn kun otte procent flere, i Sydjylland 10,8 procent flere og endelig i Vestjylland er der fra 3. kvartal 2021 til 3. kvartal 2022 også kommet beskedne 12,4 procent flere parcelhuse til salg. Til sammenligning er der ifølge Finans Danmarks tal i Region Hovedstaden det seneste år kommet 71,4 procent flere parcelhuse til salg, slutter DI´s skatte- og boligøkonom.