Aktuelle nyheder - Byggeri

Frederikssundsbro lukkes for biler aften og natFoto: Vejdirektoratet

Frederikssundsbro lukkes for biler aften og nat

Torsdag den 18. august tager Vejdirektoratet fat på at udskifte slidlaget på strækningen, der fører fra Hornsherred til Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund. Arbejdet vil primært foregå i aften- og nattetimerne

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Nu går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på den vestlige dæmning, der fører til Kronprins Frederiks Bro, og som benyttes af trafikanter til at krydse Roskilde Fjord mellem Hornsherred og Frederikssund.

Arbejdsområdet på dæmningen strækker sig fra broen og frem til Skovnæsvej / Færgelundsvej på Hornsherred-siden. Her vil der blive lagt ny asfalt og være vejafspærringer fra torsdag den 18. august og frem til onsdag den 24. august.

Det er en strækning, der ikke mindst benyttes af pendlere, men også mange håndværkere, selv om det nu er gratis at køre over Kronprinsesse Marys Bro tæt ved den gamle broforbindelse.

Kørebaneafmærkning
Cykelstierne på strækningen har allerede fået nyt slidlag, så fodgængere og cyklister vil stadig kunne krydse vejstrækningen over Roskilde Fjord under arbejdet.
Sådan foregår arbejdet

Asfaltarbejdet begynder med, at den gamle belægning bliver affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Herefter vil der blive lagt nyt asfaltslidlag og kørebaneafmærkning.

Arbejdet kommer primært til at foregå i aften- og nattetimerne mellem klokken 18.00 og 06.00, og mens arbejdet står på, vil Kronprins Frederiks Bro være spærret for bil- og motorcykeltrafik. Der bliver etableret en skiltet omkørselsrute ad den nye Kronprinsesse Marys Bro.

Vejrafhængigt
I de perioder, hvor der ikke bliver udført arbejde, er der åbent for trafik i fuldt omfang. Det er for eksempel tilfældet hele lørdag den 20. august.

Trafikanter vil periodevist skulle køre på fræset eller uafstribet overflade, og derfor vil der være nedsat hastighed på strækningen.

Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det ske, at arbejdet må udskydes på grund af vejrforhold.

Læs mere om Byggeri

14/8 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.