Fremtidens gårdhave kan både suge regnvand og overdøve trafikstøj
Københavns Kommune har i forsøget på at omstille sig til at skulle tage imod større mængder regnvand udviklet et gårdhavekoncept, som er effektivt og behageligt at benytte
Hvordan sikrer man de københavnske gårdhaver mod skybrud og gør dem grønnere, bæredygtige og mere leveværdige på samme tid?
Det er blandt udfordringerne for ’Tomsgårdsvej - Fremtidens Gårdhave’, et nyt, innovativt klimatilpasningsprojekt i Københavns Nordvestkvarter, der netop er blevet indviet. Projektet, der blandt andet indeholder en klimavæg lavet af stampet sjællandsk ler og en regnvandstrappe (udført af genbrugte mursten fra Rigshospitalet), der skjuler områdets massive trafikstøj med rislende vand, er designet af SLA og Niras.
’Tomsgårdsvej - Fremtidens Gårdhave’ er det seneste projekt i rækken af Københavns Kommunes klimatilpasningsprojekter. Ved at gentænke den 6400 m2 gårdhave som et stort, sammenhængende, grønt område kan projektet nu håndtere al regn naturligt i landskabsdesignet uden at oversvømme kældre eller lejligheder.
- Tomsgårdvejs gårdhave er omgivet af veje med rigtig meget trafikstøj, der desværre er alt for høj til, at vi kan fjerne den. Så vi fandt i stedet på at ’overdøve’ den med naturens egne lyde. Det har vi blandt andet gjort ved at plante en tæt stammeskov af bævreasp, da deres bladstruktur netop skaber en behagelig raslen i vinden, og ved at specialdesigne en 80 meter lang ’vandtrappe’ af genbrugte mursten fra Rigshospitalet, hvis rislende lyd af vand gør, at man ikke hører trafikstøjen, siger Mette Skjold, partner i SLA.
Cirkulære metoder og geologisk historiefortælling
Regn, biodiversitet og lydmiljø er ikke de eneste temaer, som designerne har haft fokus på. Også genbrug, upcycling og naturmaterialer spiller en stor rolle i Tomsgårdvej gårdhave. Her har SLA designet to 83 og 53 meter lange slyngende morænemure af stampet ler som en integreret del af regnvandsløsningen, der samtidig inddeler den store gårdhave i mindre, sociale rum og binder gårdhavens store terrænfald sammen.
- Gårdens stejle terræn stammer fra sidste istids morænerand, der netop løb, hvor de to lermure nu står. På den måde har lermurene både en praktisk funktion, en social funktion og en geologisk funktion ved at genfortolke og genetablere områdets oprindelige geologiske landskab. Og så har vi sparet 156 ton beton ved at opføre murene i ler i stedet for traditionel beton, hvilket i høj grad også giver dem en bæredygtig funktion, siger Mette Skjold, partner i SLA.
I det hele taget går CO2-lette konstruktioner igen i hele projektet. Det nye orangeri er blevet opført af genbrugte mursten og upcyclede vinduer fra boligforeningens sidste vinduesskift. Og alle gårdhavens nye skure og plankeværk er bygget med genbrugstræ og udført af den cirkulære design- og byggevirksomhed Næste. Lermurene er udført af Egen Vinding & Datter.
Fremtidens Gårdhave:
Bygherre: Københavns Kommune.
Medfinansieret af: Hofor, Bolig- og Planstyrelsen og AB Storgården
Størrelse: 6400 m2
Design: 2018-2020
Realisering: 2020-2022
Rådgiverteam: SLA (totalrådgiver, design af landskab og orangeri), Niras (ingeniør), Scheller, Hougaard & Petersen (entreprenør), Egen Vinding og Datter (udførsel af stampet lermur), Logik og Co (konstruktion af upcyclet orangeri) og Næste (skure, værksteder og plankeværk af genbrugstræ).
-dc
