Første svanemærkede skole må udskydesBygningen tager ikke skade hen over vinteren, fordi der er etableret klimaskærm, og bygningen kan varmes op. Skolen bliver fortsat landets første permanente svanemærkede folkeskole.

Første svanemærkede skole må udskydes

Revner i vægge og gulve forsinker færdiggørelsen af den svanemærkede folkeskole i Sundby tæt ved Nykøbing Falster. Derfor bliver udbuddet, der skulle finde en entreprenør til at færdiggøre byggeriet, udskudt

Guldborgsund Kommune er nødsaget til at bremse det udbud, der skulle finde en ny totalentreprenør til færdiggørelsen af den svanemærkede folkeskole i Sundby tæt ved Nykøbing Falster.

Færdiggørelsen af skolen blev sendt ud i prækvalifikation i løbet af efteråret, og efterfølgende har det vist sig, at der er opstået revner i vægge og gulve i bygningen.

Skaderne er så omfattende, at de nu skal undersøges grundigt, inden byggeriet kan fortsætte.

Jesper Blomberg (DF), formand for Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune, udtaler:

- Det er drønærgerligt, at vi er nødt til at annullere udbuddet, der var lige ved at blive afsluttet. Revnerne i gulv og vægge var desværre ikke opstået, da vi havde sendt færdiggørelsen af skolen i udbud.

- Skaderne kræver nu nye, omfattende undersøgelser for at få omfanget belyst, og det betyder, at vi rent juridisk er forpligtet til at få et komplet overblik over skaderne, så dem, der kommer til at byde på opgaven, byder på et oplyst grundlag, siger Jesper Blomberg.

Vil selv færdigprojektere
Guldborgsund Kommune har nu besluttet, at den selv vil skabe sig et præcist overblik ved selv at færdigprojektere skolen sammen med en totalrådgiver, så den samlede færdiggørelse kan udbydes detaljeret.

Guldborgsund Kommune vil snarest muligt i et udbud finde en totalrådgiver, der skal hjælpe med den del. Totalrådgiveren vil samtidig komme med et bud på, hvad det koster at få færdigbygget skolen.

- Vi er nødt til at sikre os et præcist grundlag for et nyt udbud, så vi har et klart og detaljeret overblik over, hvilke opgaver der skal løses, inden der sendes et nyt udbud ud, siger Jesper Blomberg.

Byggeriets koncept er intakt
I december sidste år gik den daværende totalentreprenør på skolebyggeriet konkurs, og byggeriet har siden da stået stille.

Jesper Blomberg beklager, at skolebyggeriet er forsinket igen, men det er vigtigt for ham at påpege, at der ikke bliver gået på kompromis med projektets oprindelige koncept.

- Vi ændrer ikke på materialevalg, arkitektur eller svanemærket. Konceptet er intakt. Der har desværre været nogle forsinkelser undervejs, og det skal jeg være den første til at beklage overfor forældre, børn, personale og lokalsamfundet.

- Jeg kan dog kun gentage, at der kommer til at stå en skole af høj kvalitet med gode, kreative og indbydende rammer, og vi kommer fortsat til at skrive Danmarkshistorie inden for bæredygtigt skolebyggeri.

Inden sommerferien forventer Guldborgsund Kommune at have afsluttet færdigprojekteringen i samarbejde med totalrådgiveren. Herefter kan der gennemføres en ny udbudsrunde.

På nuværende tidspunkt er der derfor ikke et fuldt overblik over, hvornår skolen forventes at være færdigbygget.

-dc

9/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige